Fokus på kondital

På Brønderslev Gymnasium og Hf-kursus arrangeres i dag en fællestime for alle 3.g elever samt 2. hf kursister med idræt på B-niveau.

Brønderslev 1. september 2011 15:09

Alle 3.g. elever er fra skoleårets start i gang med et træningsprojekt, hvor de arbejder målrettet med at forbedre deres kondition. Efter otte ugers intens træning skal der gerne ses resultater i form af forbedret kondital. For at give mere inspiration til træningen har idrætslærerne inviteret to topatleter til at komme og give tips og tricks til træningen. Sara Sig Møller og Jakob Hannibal Klausen, begge danske vindere af 5.000 og 10.000 meter løb, vil komme og fortælle om træningsprincipper for begyndere såvel som eliteudøvere samt om sund kost. Efter foredraget er der workshop for alle eleverne, hvor de får afprøvet nogle af øvelserne på egen krop.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...