Hals

Fokus på kræft og konsekvenser

{ VESTER HASSING: Mennesker ramt af kræft har brug for en solid indsats for at give dem de bedste muligheder for at leve livet med de konsekvenser, sygdommen giver. Konsekvenser, som sygdommen måtte have for deres hverdag, arbejdsevne og følelsesliv. Denne problemstilling sættes der fokus på, når Kræftens Bekæmpelse, Hals Lokalforening, 6. februar kalder til generalforsamling i Vester Hassing Sognegård. Et overordnet bud er, at 70 procent af nydiagnosticerede kræftpatienter har behov for systematisk rehabilitering. Det er da også denne kendsgerning, der får lokalafdelingen til at interessere sig for rehabilitering i Region Nordjylland og Aalborg Kommune. Tidligere leder af Kræftrådgivningen i Aalborg, Jens Christoffersen, nu medlem af Kræftens Bekæmpelses Regionsudvalg, deltager i generalforsamlingen med oplæg til efterfølgende spørgsmål og debat.