Fokus på sorte skattehuller

Hvornår er en udgift privat eller erhvervsmæssig?

Retspleje 13. december 2002 07:00

KØBENHAVN:Forældres køb af lejligheder til studerende børn giver anledning til et stigende antal konflikter mellem skattefar og borgere. Når børnene ikke længere har brug for lejligheden, vil forældrene gerne sælge og tage hele fortjenesten hjem skattefrit, men det kræver, at boligen har været beboet af ejeren i en periode. Det er blot et af en række eksempler, der er beskrevet i Skatteministeriets store rapport om sorte huller på skattekortets landevej, der netop er blevet offentliggjort Rapporten skal anvise retningen på forenklinger af skattesystemet og efter alt at dømme, er der nok at tage fat på, inden antallet af tvister mellem skattemyndighederne og borgerne kan bringes ned. Rapporten peger dog ikke entydigt mod et bestemt område med særskilt mange problemer, som det var tilfældet med reglerne for befordringsfradrag i begyndelsen af 1990'erne. Men det står klart, at især erhvervslivet kløjs i skattesystemets fradragsregler, og det giver hvert år anledning til en lang række klager over skatten. Knasterne er især på spørgsmålet, om en udgift kan trækkes fra som erhvervsmæssig, eller den er af mere privat karakter, om den hører til kassen over løbende drift af virksomheden, eller den er en omkostning til etablering, og om en udgift til en ejendom skal betragtes som en forbedring eller blot vedligeholdelse. Det er punkter, som har stor betydning for skatteborgerens pengepung. Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) betegner da også rapporten som det klareste bevis på, at det forenklingsarbejde, regeringen har sat i gang, er yderst relevant. - Rapporten er et godt grundlag for vores videre arbejde med at forenkle området, siger Svend Erik Hovmand, der henviser til, at regeringen allerede har taget initiativer til lovforslag, der skal forenkle skattereglerne. Blandt dem, der er på vej gennem lovmøllen, er mere gennemskuelige regler for beskatning af aktieavancer og udbytteskatten mellem moderselskaber og datterselskaber. Danskerne får også reglerne galt i halsen, når det gælder vurderingen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig eller hobbybetonet. Fradrag for driftsudgifter til hobbyvirksomhed er begrænsede, mens der er videre rammer for erhvervsmæssige aktiviteter. Sondringen mellem, om det er det ene eller andet, beror i høj grad på skøn, og det giver anledning til uenigheder mellem borgerne og skattemyndighederne. Samme kvaler volder forskellen mellem reklameudgifter, der er fuldt fradragsberettiget, og repræsentationsudgifter, hvor kun en fjerdel kan trækkes fra. En klagesag starter typisk i det kommunale skatteankenævn og kan vandre videre op gennem systemet til Landsskatteretten. Derfra kan den fortsætte videre til domstolene, typisk landsret og Højesteret. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...