Fokus på Vildmosetilsynet

Kaj Petersen fortæller historien

Kaj Petersen var i mange år inspektør ved Vildmosetilsynet. Privatfoto
Brønderslev 30. september 2016 11:49

BRØNDERSLEV: Onsdag 12. oktober kl. 19 holder tidligere inspektør ved Vildmosetilsynet, Kaj Petersen, foredrag på Vildmosemuseet i Brønderslev. I foredraget fortæller Kaj Petersen om baggrunden for Vildmosetilsynets oprettelse og dets historie frem til i dag.

I dag er Vildmosetilsynet langt fra så synligt, som det var i gamle dage. Kontoret ved rundkørslen i Luneborg er for længst nedlagt og tilsynets medarbejdere administreres i dag af NaturErhvervsstyrelsen i den anden ende af landet. Helt anderledes var det i 1935, da Vildmosetilsynet blev oprettet i en tid, hvor nybyggerånden herskede i Store Vildmose.

Mosen var under opdyrkning, der var blevet oprettet en række forpagtergårde og en opdrætningscentral, der skulle være med til at udrydde kvægsygdomme i Danmark.

Her kunne landmænd fra nær og fjern sende deres kreaturer på rekreation Store Vildmose, hvor der foruden et spirende landbrug blev gravet tørv i stor stil.

Fra den flotte kontorbygning ved Luneborg styrede Vildmosetilsynet statens aktiviteter i mosen frem til 1990’erne, hvor Kaj Petersen var ansat.

Mosen er stadig et rekreativt område for mange kreaturer, men der i dag er kun et par medarbejdere til at passe dem.

Under foredraget fortæller Kaj Petersen anekdoter fra sin egen tid som inspektør ved Vildmosetilsynet i 1980’erne og 1990’erne. Undervejs vil der være en pause, hvor publikum kan købe kaffe og kage. Entréen er 50 kr.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...