Vadum

Fokusaften

Vadum Idrætsforening holder motionsaften tirsdag 13. maj i forbindelse med en kampagne med fokus på motion, som Sundhedsstyrelsen afvikler i uge 20. Landet over er der tilsvarende arrangementer. Eneste deltager i Aalborg Kommune er Vadum IF, hvis arrangement skydes i gang af rådmand Nils Bell kl. 18.30. Efter motioneringen holdes møde i Vadum-hallens selskabslokaler for at planlægge et eventuelt videre forløb i idrætsforeningens regie. Arrangementet afsluttes kl. 22.