Nordjylland

Foldbjerg-centret får hytter

NORDJYLLAND:Der opstilles fem campinghytter, som familier fremover kan bo i på rusmiddelcentret, Foldbjergcentret. Centret har siden 1999 haft alkohol- og stofmisbrugeres samt deres familier på familiekurser i forbindelse med behandling. Nu er forsøget gjort permanent, og derfor vil amtet forbedre forholdene for familierne og gøre dem mere luksuriøse for brugerne. De har nemlig hidtil boet i campingvogne, når de deltog i de ugelange kurser. Udover hytterne bygges der to toiletter samt et mødelokale, og det sker via en noget speiciel ombygning af et hønsehus. Familiekurset holdes som otte-dages kurser fire gange om året, men campinghytterne kommer ikke til at stå tomme i øvrige uger om året. De kan anvendes til familieweekender, spidsbelastninger i akutmodtagelsen og ved særlige forløb for enkelte familier med problemer. Campinghytterne forventes at blive taget i brug sidst på året.