Folk i Hjørring elsker at gå et smut i skuret

9800 Hjørring indtager en 4. plads over de danske postnumre, hvor flest husstande er tilmeldt Modtagerflex

9800 Hjørring indtager en 4. plads over de danske postnumre, hvor flest husstande er tilmeldt ordningen.Pr-foto: Claus Peuckert
Hjørring 1. september 2016 12:15 - Opdateret 1. september 2016 12:23

HJØRRING: Borgerne i postnummer 9800 Hjørring har gjort det ekstra nemt for sig selv at modtage pakker, når de handler på nettet. 4.236 af 17.434 husstande er nemlig tilmeldt Post Danmarks populære pakkeordning Modtagerflex, hvor man får pakkerne leveret et aftalt sted på adressen, selv om man ikke er hjemme. Det betyder, at 9800 Hjørring indtager en 4. plads over de danske postnumre, hvor flest husstande er tilmeldt ordningen.

- E-handlen vokser hele tiden, og for de nethandlende har det stor betydning, at pakkerne nemt og bekvemt kan modtages i en travl hverdag. Modtagerflex er et hit, fordi man kan udskifte turen til posthuset med eksempelvis et smut i skuret, siger Jan Nielsen, postmester ved Hjørring Postkontor.

Til sammenligning er 3.020 husstande i 9900 Frederikshavn, 2.730 i 9700 Brønderslev og 1.637 i 9850 Hirtshals tilmeldt pakkeordningen. Hjørring er på landsplan kun overgået af Holstebro (5.664), Silkeborg (5.547) og Roskilde (4.538).

Modtagerflex er gratis at tilmelde sig og fungerer ved, at postbuddet stiller pakken et sted på adressen, som på forhånd er aftalt mellem Post Danmark og pakkemodtageren. Det kan fx være i skuret, ved bagdøren eller hos naboen. Herefter får modtager straks besked om, at pakken er afleveret det aftalte sted.

På landsplan er næsten 450.000 ud af landets ca. 2,85 mio. husstande og virksomheder tilmeldt Modtagerflex. Man kan tilmelde sig, uanset om man bor i villa, i etageejendom eller er en virksomhed.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...