Folk nok til at sejle

Besætning på seks står klar, hvis Thisted siger ja til at fortsætte Næssundfærgen

Der vil være folk nok til at sejle færgen efter 1. maj, siger formanden. Arkivfoto: Bo Lehm

Der vil være folk nok til at sejle færgen efter 1. maj, siger formanden. Arkivfoto: Bo Lehm

MORS/THY:Påstanden om, at der ikke vil være kvalificeret færgemandskab at trække på, hvis politikerne beslutter at bevare Næssundoverfarten, holder ikke længere. En besætning på seks mand, svarende til den normale faste stab, står klar i kulissen, hvis Thisted Kommunalbestyrelse på tirsdag vender tomlen opad for fortsat drift.

Det oplyser Viggo Vangsgaard (S), formand for I/S Mors-Thy Færgefart. Han har sonderet situationen blandt de ansatte med positivt resultat.

Ganske vist har flere færgefolk fundet andet arbejde, men de har tilkendegivet, at de gerne vender tilbage, hvis færgen fortsætter. Andre er villige til at udsætte at gå på pension, og en enkelt har indtil videre ikke fundet andet job, når opsigelsen at Næssund-personalet træder i kraft 1. maj.

- Som det ser ud nu, skulle vi kunne få en eventuel fortsat drift til at hænge sammen hen over sommeren, indtil vi finder mere varigt personale. I Morsø Kommune holder vi økonomiudvalgsmøde på onsdag, 29. april, hvor vi kender Thisteds beslutning fra dagen før. Hvis den er positiv, vil vi kunne give færgepersonalet besked inden 1. maj, siger Viggo Vangsgaard.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden