Hobro

Folk og fæ til skue for 130. gang

HOBRO:Både udstillere og arrangører skævede nervøst op mod de truende grå skyer, men heldigvis lod regnen vente på sig helt frem til ved middagstide, og gårsdagens dyrskue i Hobro blev dermed - endnu engang - til en hyggelig oplevelse for både land- og by. Et af de nye tiltag i år var en legestue for de yngste dyrskuegæster, og dét viste sig at være en populær nyskabelse. Et andet indslag, som tiltrak sig stor opmærksomhed, var en opvisning af de majestætiske, hollandske frieserheste.