Folk strømmede til loppemarked i Arena Nord

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Folk strømmede til loppemarked i Arena Nord i weekenden.Foto: Andreas Falck

Man tror, det er løgn! Det er nemlig ikke hver dag, at folk står i kø for at komme på loppe- og kræmmermarked. Og med til historien hører, at voksne skulle betale 30 kroner for at komme ind.

Lørdag begyndte en ny satsning i Arena Nord i Frederikshavn - et loppe- og kræmmermarked med omkring 150 stande.

Det er virksomheden JH Arrangementer, som står bag markedet og som har lignende arrangementer over det meste af Danmark.

- Jeg er også selv overrasket over alle de mennesker, der er mødt op, siger virksomhedens ejer Jakob Hansen, der har sin helt egen filosofi bag publikumssuccesen lørdag.

- Februar er en god måned til et kræmmer- og loppemarked. Den lidt triste januar er passeret, og i februar kickstarter folk det nye år for alvor - også når det gælder kræmmermarkeder, siger Jakob Hansen, der næsten tør love, at arrangementet vil blive gentaget til næste år.

Grunden til at voksne skal betale entre er i øvrigt, at JH Arrangementer skal have dækket udgifterne til blandt andet leje af hal og markedsføring.

Arne Kjeldsen havde inviteret sin datter Lene og sit barnebarn Laura med på kræmmermarked, og de var også blevet overraskede over lørdagens tilstrømning.

- Vi måtte stå i kø for at komme ind, men det gik heldigvis ret hurtigt, fortæller Lene Kjeldsen, der valgte at bruge tid på loppe- og kræmmermarkedet ganske enkelt fordi "hun er nysgerrig".

Loppe- og kræmmermarkedet i Arena Nord fandt sted både lørdag og søndag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.