Folk strømmer til renoveret bibliotek

Nørresundby Bibliotek er genåbnet efter en måneds renovering

De gamle sorte reoler er skiftet ud med nye hvide på Nørresundby Bibliotek. Det har gjort lokalet lysere. Det har de mange brugere bemærket, når de siden genåbningen har strømmet hen til assistent Britta Refsgaard og hendes kolleger på biblioteket. FOTO: Michael Bygballe

De gamle sorte reoler er skiftet ud med nye hvide på Nørresundby Bibliotek. Det har gjort lokalet lysere. Det har de mange brugere bemærket, når de siden genåbningen har strømmet hen til assistent Britta Refsgaard og hendes kolleger på biblioteket. FOTO: Michael Bygballe

NØRRESUNDBY:Der er travlt på Nørresundby Bibliotek i disse dage. Mandag genåbnede biblioteket efter en måneds lukning, og de ansatte har haft nok at se til, fortæller Britta Refsgaard, der er assistent på biblioteket. - Der var travlt, og vi måtte næsten smide folk ud, da vi lukkede mandag klokken seks. De havde savnet os, siger Britta Refsgaard. Den positive travlhed er fortsat tirsdag. - Det er dejligt, at folk kommer igen, når man har haft lukket så lang tid. Så kan man godt være bange for, om de kommer tilbage, siger Britta Refsgaard. Tidligere lukningstruet Det tidligere så lukningstruede bibliotek på Østerbrogade lukkede 3. december for en omfattende renovering. Det var da også tiltrængt, for sidste renovering var i 1964. Nu er de gamle sorte bogreoler skiftet ud med nye hvide reoler, og meget af det øvrige inventar er skiftet ud eller gjort i stand. Hygge i avishjørnet Nede i det ene hjørne kan folk læse aviser og tidsskrifter i lænestole, og på væggen hænger der allerede malerier af lokale kunstnere, som kan udstille. - Det er et decideret avishjørne, hvor vi håber, at folk vil læse avisen og nyde udsigten over fjorden, siger Britta Refsgaard. Selv om de nye rullegardiner har åbnet for udsigten over fjorden, så ser det ud til, at både Conni Hansen og Erling Vestergaard er mere fordybet i lænestolen og læsestoffet end udsigten. De kommer begge på biblioteket flere gange om ugen. - Det ser nydeligt ud, og jeg er glad for de mange nye høje borde, siger Connie Hansen, der har savnet biblioteket i lukkeperioden og en gang om ugen søgte over til hovedbiblioteket. Erling Vestergaard har også savnet biblioteket, men han er også godt tilfreds med renoveringen. - Det er bedre end det gamle. Her er mere lyst. Men man skal lige finde ud af, hvor tingene står, siger Erling Vestergaard. Brugerne bestemte Inden renoveringen blev brugere taget med på råd, og her blev der blandt andet ønsket lettere adgang til materialer, mere ro om EDB og flere forskellige miljøer. Disse miljøer er blandt andet et hotspot med trådløst internetadgang fra egen computer, et sted med mulighed for at lytte cd¿er, et hjørne med bibliotekets computere, ungdomshjørner for henholdsvis drenge og piger, alle nyudgivelser centralt placeret og et område for de helt små. Sidstnævnte sted står dagplejer Jette Nielsen med de to piger Sofia og Mathilde, der ser ud til at nyde biblioteksturen. - Der er kommet meget mere her i afdelingen, og så er der blevet lukket mere af for de små børn, siger Jette Nielsen, der maksimalt tager to børn med på biblioteket. Henne ved det nye indgangsparti har Britta Refsgaard travlt med at ekspedere de mange brugere. Hun håber, at renoveringen har været med til at fremtidssikre Nørresundby Bibliotek.