Folke Liwendahl får job i Egypten

Farvel til Aalborg og goddag til tre egyptiske landshold i håndbold på et-årig kontrakt

Fol­ke Liwendahl (t.h.) skal i det næs­te år ar­bej­de med tre egyp­tis­ke hånd­bold­lands­hold. Foto: Bent ja­kob­sen

Fol­ke Liwendahl (t.h.) skal i det næs­te år ar­bej­de med tre egyp­tis­ke hånd­bold­lands­hold. Foto: Bent ja­kob­sen

AALBORG:67 år er ingen hindring for at tage et stort spring. Folke Liwendahl har siden 1991 haft base i Aalborg i sit omfattende virke som fysisk træner, men om en uge sætter svenskeren kursen mod Egypten, ledsaget af sin kone og parrets otteårige datter. - Jeg har skrevet et-årig kontrakt med det egyptiske håndboldforbund, hvor jeg skal være fysisk træner for både herreynglinge-, herreungdoms- og A-landsholdet. Tilbuddet var så spændende en udfordring, at jeg ikke kunne sige nej, fortæller Folke Liwendahl. Han fornemmer, at den egyptiske interesse i høj grad stammer fra VM i Tyskland i januar-februar, hvor han arbejdede for Australien. - Den egyptiske håndboldpræsident blev imponeret af de australske spilleres fysik. Og det er netop på det punkt, at egypterne halter efter. Teknisk og tempomæssigt er de langt fremme, og de satser hårdt på at kvalificere sig til OL. I Danmark har Folke Liwendahl bl.a. 10 år som landstræner i vægtløftning bag sig. Med flytningen til Egypten siger han farvel til kvindelandsholdet i fodbold og en række klubber, hvor han var engageret som fysisk træner.