Folkedans i Onsdagsklub

Onsdagsklubben får til årets første arrangement besøg af Frederikshavns Folkedanserforening.

Formanden, Edly Naldal, der er ledsaget af fire par dansere og tre spillemænd, fortæller om dansene, musikken og dragterne. Med hører naturligvis en lille opvisning i folkedans. Eftermiddagen slutter med det traditionelle nytårsbankospil, der denne gang er en smule anderledes end det sædvanlige. Arrangementet finder sted i Sognehuset på Kirkepladsen onsdag 19. januar kl. 14.30.