Folkedans og hygge

Dans 5. september 2002 08:00

FREDERIKSHAVN: På søndag, 8. september er der folkedans i Maskinhallen i Skolegade. Der vil både være opvisning og mulighed for selv at prøve dansen. Det er Nielstrup Folkedanserforening, Frederikshavn der holder åbent hus. Der er nu mere folkedans af Frederikshavn og omegn end Nielstrup over foreningen. Hver torsdag bliver der danset på Ørnevejens Skole, første gang her efter ferie er torsdag, 19. september. Alle kan danse med til tonerne fra et stort spillemandsorkester, måske landets største med op til ti spillemænd. Folkedanserforeningen danser også selskabsdanse som lancier og vals, det foregår på onsdage. De fine dragter, man kender fra folkedanseopvisninger, bliver ikke brugt særligt ofte. Det er kun ved særlig lejligheder. Folkedanserne er gode til at hygge sig og tage på ture. Da de for to år siden var på Isle of Man mødte de en tjekkisk gruppe, og nu hvor de tager på en uge bustur til Prag i efteråret, besøger de den tjekkiske gruppe i tre dage. Det bliver i den bette by Nyrany, hvor nordjyderne blandt andet skal have en officiel modtagelse på rådhuset med tale af borgmesteren. Dragterne skal med på turen, for de skal give opvisning i byen. Resten af turen er der ikke så meget dans over, med besøg på Urquell-ølbryggeriet, en krystalfabrik og to kurbyer. Fire gange om året kommer der en gæsteinstruktør til en slags legestueaften En del af foreningens formål er, foruden at bevare kendskabet til de gamle danse, også at knytte de smukke folkedragter hertil. For de medlemmer, der ønsker det, arrangeres der kursus i dragtsyning, men man behøver på ingen måde at anskaffe sig en dragt for fuldt og helt at kunne tage del i foreningens aktiviteter. Dragterne bruges kun til opvisninger af dem, der har lyst til at deltage i disse aktiviteter. Næste opvisning er lørdag den 14. september på Fisketorvet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...