Folkedans starter sæsonen igen

Blokhus 6. september 2002 08:00

På tirsdag starter Vrå og Omegns Folkedanserforening sæsonen på Vrå Højskole. Men allerede lørdag eftermiddag er foreningen med i et stort arrangement i Blokhus. Danseinstruktør Keld Mortensen, Vrå, introducerer her alle interesserede i folkedansens kunst, når der i Beach Bowl er gratis underholdning med musik og dans. Folkedanserne i Vrå byder sammen med folkedanserne i Saltum og DGI Vendsyssel også på underholdning om aftenen samme sted. Her er det nødvendig med tilmelding i forvejen. - På tirsdag kan alle, der har lyst, få sig en svingom og lære at danse. Samtidig kan man lytte til god spillemandsmusik leveret af Søren Boelt og Svend Åge Larsen, siger Keld Mortensen, der selv står for danstrinene. Nybegyndere deltager gratis de første to tirsdage.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...