Folkedansere gav flot opvisning på Rosengården

Folkedanser i ny dragt fik en lufttur, som det sig hør og bør

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Dansen gik lystigt på plejecentret.

JERSLEV: Beboerne på Plejecentret Rosengården i Jerslev og andre pensionister fik forleden en god oplevelse, idet fire par veloplagte folkedansere fra Brønderslev Folkedanserlaug var på besøg på plejecentret. Danserne fra Brønderslev Folkedanserlaug, der var iført smukke, farvestrålende folkedragter, gav en flot opvisning på deres kunnen, og dansede både pardanse, kvadriller og polkaer. To unge harmonikaspillere spillede til dansen. Publikum blev vidne til en ceremoni, der udføres, når en ny dragt tages i brug. De mandlige deltagere tager fat i personer, der bærer den nye dragt - i dette tilfælde Schjønning Pedersen fra Jerslev - og kaster ham flere gange op i luften. Schjønning Pedersens dragt er en folkedragt fra Vendsyssel, som debut i Jerslev Hanne Grethe Kjær gav efter dansen oplysninger om de enkelte dragter, der brug og tilhørssted. Det var Rosengårdens støttekreds, der stod for arrangementet, og der var mange rosende ord omkring indslaget. - Lav bare flere af den slags arrangementer, lød opfordringen. ruk