Folkedansere på tur til Polen TRADITION: 40 dansere fra DGI Himmerland gæster hos polske værtsfamilier

SOMMERREJSE:40 folkedansere under DGI Himmerland har været på gæsteoptræden i Polen i en landkommune syd for Krakow. Der var tale om endnu et genvisit hos polske folkedansere i området. Kontakten mellem de to grupper blev etableret helt tilbage i 1983 med aftalte sommerbesøg hos hinanden hvert andet år. Deltagerne blev efter 24 timers bustransport indlogeret privat hos deres værter, der i mange tilfælde var de samme som ved de seks tidligere gæstebesøg. Optræden flere gange Under opholdet optrådte DGI-danserne fra Himmerland flere gange forskellige steder med dans og dansk korsang. Begge dicipliner er blevet øvet flittigt under de ugentlige øveseancer i gymanstiksalen påSortebakkeskolen i foråret. Der blev under turen også tid til besøg rundt i det naturskønne område syd for Krakow, både hos husflidskunstnere, en kirke og et biavlermuseum og deltagelse i en stor musikfestival samt en rundtur i koncentrationslejren Birkenau på vejen hjem. Nogle af turdeltagerne undlod dog at deltage i rundvisningen, fordi de allerede har set lejren en gang tidligere og derfor ikke følte behov for et gensyn med rædselshistorierne. Gensyn om to år Hele opholdet på en uge blev krydret med masser af socialt samvær mellem DGI-danserne og de polske værtsfamilier, der endu engang viste sig utrolig gæstfrie uanset visse sproglige problemer parterne imellem. Det var derfor en flok trætte folkedansere, der returnerede til Himmerland med et væld af gode oplevelser i bagagen efter endnu en anstrengede bustur. Deltagerne må frem til et polsk genvisit i sommeren 2006 i Himmerland med DGI som værter nu nøjes med at korrespondere med deres polske værtsfamilier og andre polske folkedansere og deres familier, som de gennem årene har knyttet en særlig kontakt til i Polen.