Folkefest i Ravnshøj da Englen kom

Stemning som før en landskamp, da byen fik sin engel. Selv købmanden lukkede for at være med

Lars Hofmeister
Det blev nærmest en folkefest, da Ravnshøjs engel blev afsløret i går. Foto: Carl Th. Poulsen
Detailhandel 9. maj 2008 16:11

Solen skinnede som aldrig før, og når det er sådant et vejr, har man lov at være en anelse sarkastisk. En beboer i Ravnshøj bemærkede således tørt, at nu har byen endelig fået en engel, men hvad sker det så: Købmanden lukker! Og sandt var det da også, at købmanden i Ravnshøj, Preben Bøgeholdt, for første gang i 20 år tillod sig at holde lukket i to timer på en almindelig fredag formiddag. Årsagen var naturligvis, at hele byens engel skulle afsløres, og derfor var der nærmest lagt op til folkefest, så man følte sig hensat til Parken med Nicklas Bendtner og Co. i spidsen. Efter borgmester Erik Sørensen havde afsløret englen, blev skulpturen invaderet af byens børn, der synes, det er helt cool, at byen har fået en vogter. Jeg var da lidt ked af, at min engel blev kaldt propaganda af Vejdirektoratet, men jeg har fået stor opbakning fra folk gennem hele forløbet, siger englens skaber, kunstner Anne Marie Johansen med et bredt smil. På sidelinien har hun fulgt hele sagens udvikling, hvor både Vejdirektoratet og senere Naturfredningsforeningen forlangte, at skulpturen skulle ned fra højen og adskillige meter længere ind mod byen. Men nu er alle vist tilfredse, og i sin tale konstaterede Erik Sørensen, at englen trods en del modvind vil skabe en fælles identitet i Ravnshøj.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...