EMNER

Folkefest med Sparekassen

Sparekassen Hobro sætter rekord med største antal garanter nogensinde over fire aftener i Hobro Idrætscenter

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der er travlhed i køkkenet, når op til 900 mennesker skal have aftensmad. Her er det desserten, der bliver rettet an. Foto: Sparekassen

Mens økonomien er præget af international krise, men dog tilfredsstillende, kan Sparekassen Hobro i hvert fald glæde sig over, at der i år bliver sat ny rekord, når det gælder deltagere i sparekassens hele fire garantmøder i Hobro Idrætscenter. Godt 3200 af sparekassens over 13.000 garanter har meldt sig som deltagere i en af de fire aftener, hvor bestyrelsesformand Hans Jørgen Nielsen og direktør Per Sønderups økonomiske betragtninger følges op med spisning og underholdning. Da invitationerne blev sendt ud, varerede det ikke mange timer, før der var lukket for onsdagens optræden med komikeren Andreas Bo, kendt som manden med gummiansigtet. Små 900 er tilmeldt denne aften. Mandag aften underholdt Flemming Enevold. 650 garanter bl.a. med Sinatra sange. Tirsdag var det På Slaget 12, der underholdt, og torsdag gælder det Fede Finn og Funny Boyz. - År for år er antallet af garanter steget, og det er antallet af deltagerne i garantmøderne også, fortæller Bjarne Hvirring fra sparekassens . Pæn økonomi Sparekassen kan noteret et overskud på 13,5 mio. kr, for årets første ni måneder. - Og det er pænt i forhold til de pengeinstitutter, der kommer ud med et underskud, men det ligner ikke de overskud på mellem 50 og 100 mio. kr. som sparekassen kunne præstere, før krisen satte ind, lyder direktør Per Sønderup budskab over alle fire aftener. Over hele landet må pengeinstitutter hæfte for de tab, som de krakkede banker har lidt. - Det går lige meget ud over os alle sammen, men for Sparekassen Hobro betyder det, at vi har måttet betale 10 mio. kr. til oprydning efter Amagerbanken, Fjordbank Mors og Max Bank. Siden efteråret 2008 har sparekassen bidraget med 76,7 mio. kr. til oprydning i forliste pengeinstitutter, kunne direktøren gentage for de mange garanter. Sparekassens udfordring er at få flere til at låne penge. Udlånet er i dag 3,2 mia. kr.