Folkekirken mangler indsamlere i Sindal Sogn

Pernille Kornum og børnene Anna og Caroline samlede et pænt beløb ind ved indsamlingen sidste år. Foto: Niels Helver
Pernille Kornum og børnene Anna og Caroline samlede et pænt beløb ind ved indsamlingen sidste år. Foto: Niels Helver Niels Helver

Søndag den 12. marts deltager Sindal Sogn atter i Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling til gavn for verdens mest udsatte. Folkekirkens Nødhjælp har siden 1999 haft en årlig landsindsamling, hvor der er samlet ind til verdens fattigste.

I mange år har Sindal Sogn deltaget i Folkekirkens Nødhjælps indsamling, der udelukkende går til humanitære formål, og i år er der særlig fokus på verdens mest udsatte på grund af krige og massive flygtningestrømme.

Indsamlingen organiseres af et stærkt landsdækkende netværk af 950 indsamlingsledere, som varetager alle de praktiske opgaver. Indsamlingen mobiliserer årligt omkring 20.000 indsamlere, og takket være det kirkelige bagland er ca. en tredjedel af indsamlerne konfirmander, spejdere og FDF’ere.

Men i år mangler Sindal Sogn indsamlere. I sognet er der 25 ruter, der skal dækkes med frivillige indsamlere. Indtil nu har kun én (1) meldt sig. Der betyder, at hvis der ikke kommer flere, må indsamlingen aflyses i år, og dermed går Folkekirkens Nødhjælp glip af mange penge til det gode formål.

Men det er ikke for sent at melde sig som indsamler. Det kan gøres via internettet til www.noedhjaelp.dk/vaer-med/indsamling.

Indsamlerne mødes i Sognegården i Sindal klokken 10.00, hvor der bliver budt på gratis kaffe og rundstykker. Herefter er der information om indsamlingen og udlevering af indsamlingsmaterialer samt tildeling af en rute.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden