Folkekirken skal reformeres

Den danske folkekirke har alvorlige strukturelle problemer. Det har længe været kendt og diskuteret.

STRUKTUR:Den danske folkekirke har alvorlige strukturelle problemer. Det har længe været kendt og diskuteret. Sagen om præsten Mette Villads Christensen er blot seneste eksempel på, at en manglende, klar ledelsesstruktur i folkekirken kan resultere i, at mindre problemer eskalerer. Noget man aldrig ville acceptere inden for andre brancher på det danske arbejdsmarked. Hvem uden for folkekirken kan forestille sig at arbejde på en arbejdsplads med tre-fem medarbejdere, hvor man på trods af arbejdspladsens lille størrelse har forskellige chefer? Det er tilfældet i folkekirken, hvor kirkens medarbejdere er ansat af menighedsrådet, og præsten er ansat af kirkeministeriet med provst og biskop som mellemledere. Hvem uden for folkekirken kan forestille sig, at chefen sidder med ved møderne i fagforeningen, ligesom det sker i Den danske Præsteforening? Hvem uden for folkekirken kan forestille sig en virksomhed, der ikke reagerer på en tydeligt nedadgående tendens med et fald i antallet af kunder og en stigning i omkostninger? Eller en ledelse, som erkender at have svært ved at håndtere sine opgaver med personaleledelse og økonomistyring, men på trods af det ikke tilbydes kurser, der kan opbygge netop disse kompetencer? Det er situationen for mange menighedsråd rundt om i landet. Det er dybt frustrerende, at regeringen og Dansk Folkeparti har så stor berøringsangst over for folkekirken pga. manglende interesse fra vælgerne og modstand fra kirken selv, at de ikke tør bakke op om en gennemgribende omstrukturering, der ville være til folkekirkens eget bedste. Jeg er selv uddannet cand.theol. og holder meget af den danske folkekirke. Derfor ligger det mig stærkt på sinde, at folkekirken gennemgår de nødvendige, strukturelle fornyelser, der skal til, for at folkekirken kan blive en moderne arbejdsplads. For det første skal folkekirken have sin egen forfatning, som det står skrevet i Grundlovens § 66, men som aldrig er blevet effektueret. Folkekirken bør løsrives fra staten både økonomisk og forkyndelsesmæssigt. Tilskuddet til Folkekirken bør flyttes fra præste- og bispelønninger til opgaver, der oplagt er statens fx bevaring af fredede bygninger, civilregistrering m.m. For det andet skal biskopper, provster og menighedsråd i hele landet tilbydes konkret lederuddannelse. Professionshøjskolen i København lancerede i efteråret 2007 i samarbejde med Handelshøjskolen en diplomuddannelse i kirkeledelse, hvilket er et skridt i den rigtige retning. Den type uddannelser må udbredes til hele landet. Man kan ikke forvente at en menighedsrådsformand fra Vestjylland har mulighed for at følge en deltidsuddannelse i København i halvandet år for at tilegne sig de nødvendige kompetencer. For det tredje skal der laves en gennemgribende analyse af folkekirkens struktur som organisation med henblik på at gennemføre de tiltrængte ændringer af strukturen. I dag er der reelt tale om en organisation uden ledelse. Det er misforstået kærlighed at fastholde folkekirken i en forældet og ineffektiv struktur. Folkekirken skal reformeres, så den kan udvikle sig og endda blomstre.