Folkekirkens fornyer

Per Ramsdal er ikke bleg for at kalde sig aktivist-præst.

Per Ramsdal så bedrøvet til, da politiet forleden nat rømmede Brorsons Kirke. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Per Ramsdal så bedrøvet til, da politiet forleden nat rømmede Brorsons Kirke. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Han har indlemmet rock, jazz og ikke mindst de unge i folkekirken. Senest har han som en anden barmhjertig samaritaner huset afviste irakere i Brorsons Kirke. Nu er det slut Da 60 afviste irakiske asylansøgere i midten af maj søgte tilflugt i Brorsons Kirke på Nørrebro, var det ikke første gang, at børne- og ungdomspræsten Per Ramsdal slog portene op til sin kirke. To år tidligere blev de unge, der efter nedrivningen af Ungdomshuset i København manglede et sted at holde stormøde, inviteret indenfor. Begge gange har Ramsdals begrundelse været, at man som kirke har pligt til at udvise næstekærlighed og barmhjertighed og hjælpe dem, der er udstødte. Siden har den 50-årige præst med de skarpe briller været en omdiskuteret mand. Onde tunger har kritiseret ham for at misbruge sit embede og tage politisk stilling, hvilket han selv afviser. Nogle mener hans øvrige tiltag i kirken skygger for det egentlige indhold, imens andre mener, han har været banebrydende i arbejdet med at modernisere folkekirken. Da Per Ramsdal i 1998 blev præst i Brorsons Kirke, der skulle omdannes til en såkaldt funktionskirke, som henvendte sig til Nørrebros børn og unge, satte han en række tiltag i gang. Så da beboerne i Ungdomshuset ikke gad komme i kirke, aflagde han i stedet Jagtvej 69 et besøg. Han begyndte at afholde rockgudstjenester, som ti år efter stadig er en dundrende succes med et gennemsnit på 150 kirkegængere. Også hiphopgudstjeneste er på tapetet, ligesom søndagsgudstjenesterne er omdøbt til "Bøn og Brunch", hvor organisten er droppet til fordel for jazzmusikere. Forleden kunne han så stå og se bedrøvet til, da politiet rømmede Brorsons Kirke. Men derfor er det næppe slut med at høre på Per Ramsdal. For som han tidligere har sagt til Kristeligt Dagblad. - Jeg er aktivist-præst, fordi jeg mener, at kirken skal sætte gang i nogle ting ud over den traditionelle gudstjeneste. Kirken skal være en del af menneskers daglige liv, og det er ikke nok med en enkelt højmesse søndag formiddag.