Løgstør

Folkelig opbakning tænder Lanternen

600 i Løgstør Hallerne for at høre om nyt stort projekt

:- Jeg ville have været lykkelig, hvis kun halvdelen var mødt op - det her er helt vildt. Asbjørn Berge, der er formand for styregruppen bag planerne om et nyt stort fælles idræts, kultur og sundhedscenter til godt 150 millioner kroner i Løgstør havde svært ved at skjule sin begejstring efter at styregruppen mandag aften præsenterede sine tanker på et borgermøde i Løgstør Hallerne. Styregruppen havde sat næsen op efter at der nok ville møde 300 op, hvis det gik vildt for sig. Men der kom knap 600. Projektet er døbt Lanternen Meldingerne om at tilstrømningen til mødet ville blive stor havde fået styregruppen til at sætte ekstra stole op sidst på eftermiddagen, så der var plads til 500, men det var ikke nok, og derfor måtte der ekstra 100 stole ind lige op til mødet for at alle kunne få siddepladser. - Vi kunne ikke have ønsket os bedre folkelig opbakning, lyder det fra Asbjørn Berge. Læs mere om borgermødet i NORDJYSKE Stiftstidende onsdag.