Privatøkonomi

Folkepensionen er ingen selvfølge

Jeg har i dag haft en trist dag. Jeg er blevet så gammel, at jeg skal udfylde et skema, jeg har fået tilsendt af Social og Sundhedsforvaltningen, angående ansøgning om folkepension. Nu har jeg jo i mange år betalt til min folkepension, faktisk lige siden folkepensionsbidraget blev indskrevet som et selvstændigt bidrag i selvangivelsen, senere er det blevet slået sammen med statsskatten, Hvornår folkepensionsbidraget blev indført har jeg glemt, jeg mener at kunne huske at det var engang i 1950erne, altså da jeg var ganske ung. Derfor troede jeg, at det var en selvfølge, at jeg, når jeg blev 67 år, kunne få folkepension uden at skulle søge, da jeg mente at det var en ret jeg havde opnået, når jeg nu havde betalt til samme i så mange år. Nå men det får nu være. I hele mit arbejdsliv, har jeg gang på gang læst og hørt politikere opfordre folk til at spare op. De idioter, som jeg selv tilhører, der har fulgt politikernes opfordring, oplever nu, at opsparingen gør, at der ikke kan opnås nogen form for tilskud til folkepensionen, men de kloge mennesker der har brugt rub og stub, måske til rejser, fester, et luksusliv eller bare drukket hele møllen op, kan få alt det som loven hjemler ret til. Så nu kan div. politikere sige: Æh. bæ. der tog vi rigtignok r.... på jer. Der står også i vejledningen der følger ansøgningsskemaet; Du har naturligvis ret til at disponere over din formue, som du vil, men alt efter hvordan du disponerer, kan det have konsekvenser. Det må jo så betyde, at hvis jeg bruger formuen, som jeg har lyst, bliver min folkepension måske nedsat, hvis min måde at bruge min formue på ikke behager Socialforvaltningen. Det selv om det jo er penge, jeg selv har tjent og betalt skat af gennem årene. Altså jeg må åbenbart alligevel ikke bruge formuen som jeg har lyst, sikkert fordi jeg så måske bliver berettiget til nogle tilskud som det offentlige ellers kan spare. Igen dem der er tossede nok til at følge politikernes råd bliver straffet. Nu skal der så siges at jeg sikkert vil blive meget rig, der står jo næsten dagligt i aviserne hvor rige pensionister er. Jeg vil selv få den fyrstelige sum af 6639 kr. om måneden, men den er skattepligtig så jeg vil tro at udbetalingen vil ligge omk.4500 - 5000 kr. om måneden. Der bliver virkeligt noget at rutte med når ejendomsskat, ejendomsværdiskat, varme, lys, mad og div. forsikringer og meget andet er betalt, jo som folkepensionist bliver man rig, hvor jeg dog glæder mig. Når man så som folkepensionist in spe. kan læse om hvor meget asylansøgere og indvandrere IKKE kan leve for, selv om de aldrig har betalt til det danske samfund, må man som gammel rigtig skamme sig.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst