Skolevæsen

Folkeskolen er ikke bare et forbrugsgode

Forældre skal have fuld tillid til at sende deres børn i folkeskolen. Skolen skal leve op til sit ansvar.

Til gengæld er skolen ikke bare et forbrugsgode, som man vælger til og fra. Det er en årrække, hvor forældrene har ansvar for, at undervisningen gennemføres. Derunder også lektielæsning. Derunder også, at de bidrager til skolens sociale liv og medvirker i problemløsninger i forhold til klassen og forældresamarbejde. Når NORDJYSKE 24.5. på forsiden slår alarm om forældresvigt fra eksperter og lærernes formand, så er der selvfølgelig grund til at tage dette alvorligt. Vi vil have en skole, hvor alle børn lærer så meget, at de kan tage en uddannelse når de går ud af folkeskolen. Hvor ingen forlader skolen som analfabeter. En skole, hvor alle børn lærer at læse, inden de starter i 3. klasse – en skole, hvor børnene lærer for hele livet, og hvor flere børn bliver rigtig dygtige. En skole, der ikke bare forbedrer elevernes viden, men også gør børnene bedre til at lære at lære og til at være kritiske og selvstændige. Hvis det skal lykkes, kræver det, at forældrene bakker op. Det nemmeste er at indføre sanktioner, som eksperten Niels Egelund er fortaler for. Men der findes ingen lette løsninger. Forældreansvaret skal trækkes frem i lyset. Vi må som ansvarlige politikere sikre, at den enkelte forvaltning, skoleleder og klasselærer på alle mulige måder lægger op til et forældreansvar. I Aalborg Kommune har vi en særlig pulje, hvor man kan søge om ekstra midler feks. til at bedre skole/hjem samarbejde. Men alt dette kræver også at skolen fornyer sig i forhold til forældresamarbejdet. Skal skole/hjem-samtalerne gennemføres på en anden måde? Hvordan fungerer vores fælles samlinger i klassen med forældrene? Har vi i det hele taget meldt klart ud om forældrenes ansvar? Hvor ofte informerer vi om behov og krav i forhold til lektielæsning? Sådanne spørgsmål og mange flere skal stilles, hvis problemet skal løses. Det skal også være i orden at melde ud forældrene imellem om at hvilke forventninger man har til deltagelse i skolens liv. Hvis forældrene fik større ansvar, kunne det medføre en form for selvregulering. Det er altid bedst, når problemet løses af parterne selv. Samtidig er det klart, at der også kan og skal gøres noget ved de problemer, der er i folkeskolen her og nu. Vi må og skal sørge for, at skolerne og lærerne får de bedste muligheder for at undervise. Der skal være råd til tolærersystemer i hele indskolingen, hvor de gode vaner for læring grundlægges. Undervisningsmaterialerne skal være spændende og aktuelle. De fysiske rammer skal være indrettede, så der kan blive et fleksibelt læringsmiljø. Alt sammen netop for at fastholde svage eller dovne elever i folkeskolen.