Folket høres om skulpturers plads

Frem til 23. september kan alle foreslå, hvor de 13 skulpturer skal stå

Kunst 4. september 2002 08:00

FREDERIKSHAVN: De 13 skulpturer fra sommerens skulpturfestival skal placeres rundt om i byen, og politikerne vil gerne høre frederikshavnernes argumenter for, hvor skulpturerne bør stå. I perioden fra den 1. - 23. september er der derfor en offentlig høringsrunde, hvor alle interesserede borgere får mulighed for at give deres mening om skulpturernes placering til kende. Man kan sende et almindeligt brev eller argumentere via internettet på www.skulpturfestival.dk. Alle indkomne forslag vil indgå i beslutningsgrundlaget til byrådets medlemmer, når de træffer den endelige beslutning om placering. Kunstnernes tanker og oplæg til deres skulptur - samt billeder af de færdige skulpturer - kan også ses på hjemmesiden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...