EMNER

Folketingsformænd på plads

KØBENHAVN:Sammensætningen af Folketingets formandskab er i realiteten på plads, bekræfter de fire største partier, som sidder fast på pladserne. Venstres folketingsformand, Chr. Mejdahl, fortsætter i embedet, ligesom også Socialdemokraternes Svend Auken og Dansk Folkepartis Poul Nødgaard bliver på pladsen. De Konservative får gruppeformanden, Helge Adam Møller, ind i det såkaldte præsidium i stedet for Kaj Ikast, som ikke genopstillede til folketingsvalget. Og da De Radikale her overhalede SF som det fjerde største parti bliver Niels Helveg Petersen den fjerde næstformand i stedet for Aage Frandsen (SF). Næstformændene bliver officielt udpegede på gruppemøder i næste uge. /ritzau/