Folketingspolitiker skifter fra S til Alternativet

Socialdemokraterne bliver et folketingsmedlem fattigere, bekræfter gruppeformand til avis.

Politik 24. april 2016 20:47 - Opdateret 24. april 2016 20:54
Folketingsmedlem Pernille Schnoor forlader Socialdemokraterne og melder sig i stedet ind i Alternativet. Det skriver BT.

Gruppeformand for Socialdemokraterne, Henrik Sass Larsen, har bekræftet over for avisen, at Pernille Schnoor har meldt sig ud.

- Pernille Schnoor har her til aften meddelt, at hun forlader Socialdemokraterne. Det er vi kede af. Vi synes, vi har haft et godt samarbejde, men vi tager Pernilles valg til efterretning, siger Henrik Sass Larsen til avisen.

Ifølge avisen har hun meldt sig ud for at skifte til partiet Alternativet, der dermed går fra ni til ti mandater i Folketinget.

Pernille Schnoor besidder ingen ordførerposter for Socialdemokraterne.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...