Folkets helt eget marked

De frivillige har båret markedet gennem nu 40 år

Erik Topp, Knud Aaen og Claus Kongs­gaard (fra ven­stre) har som for­mænd væ­ret nog­le af nøg­le­fi­gu­rer­ne i for­hold til den mil­li­on-suc­ces, som Hjal­le­rup Mar­ked med op­bak­ning fra de fri­vil­li­ge har ud­vik­let sig til. foto: eva sei­der

Erik Topp, Knud Aaen og Claus Kongs­gaard (fra ven­stre) har som for­mænd væ­ret nog­le af nøg­le­fi­gu­rer­ne i for­hold til den mil­li­on-suc­ces, som Hjal­le­rup Mar­ked med op­bak­ning fra de fri­vil­li­ge har ud­vik­let sig til. foto: eva sei­der

HJALLERUP:Mens Hjallerup Marked i dag skydes officielt i gang efter det årlige forprangsbal i aftes, er det også værd at huske, at det i år er præcis 40 år siden, at Hjallerup Marked blev Hjallerup-borgernes helt eget marked. Hjallerup Marked har således været holdt lige siden 1744, men det var helt frem til 1966 den lokale kromand, der stod for markedet. Det viste sig i begyndelsen af 60’erne ikke længere at være så god en forretning, for i en tid, hvor Hjallerup Marked primært var et hestemarked, var det nu traktorerne, der skubbede hestene til side. Det fik så Hjallerups kromand til at søge om tilladelse til at sælge den daværende markedsplads - med henblik på dér at få nye byggegrunde. Borgerne tog over I Hjallerup gik der imidlertid en mand rundt med en idé om, at byens marked ikke skulle forsvinde. Det var den nyligt afdøde læge Halvor Heuch, der fik et ja til at leje kroens markedsplads i to år, og fra 1966 var Hjallerup Marked dermed pludselig de lokale borgeres helt eget marked. Og da det første marked med dét grundlag i ’66 gav et lovende overskud på 17.000 kr., så det igen lovende ud. En af nøglepersonerne dengang var også Knud Aaen, der var formand for markedet i 1972-83, og NORDJYSKE satte i går ham stævne med to af de andre formænd gennem tiderne, Erik Topp (1985-2001) og den nuværende formand, Claus Kongsgaard, der har siddet på dén post siden 2002. De har siden begyndelsen på de nye tider i 1966 oplevet, hvordan antallet af frivillige på det årlige marked er vokset fra omkring 50 i de første år til nu godt 2000. Marked med vokseværk - Det begyndte for alvor at ekspandere i årene 1973-80, fortæller Knud Aaen, mens Erik Topp følger op med en beskrivelse af, hvad det er, der lokker så mange frivillige til år efter år: - Jeg fik i ’73 min første oplevelse som frivillig. Det skete, da der blev efterlyst nogen til at sætte et telt op. - Det sagde jeg ja til, og så kom jeg jo i snak med en masse mennesker. Så tog det ene det andet, og det er lige præcis mund-til-mund annonceringen, der får det her til at virke. Hertil føjer Claus Kongsgaard, at der i dag også hvert år i marts husstandsomdeles ”remindere” om, at der nu igen er brug for frivillige til årets marked - inden han tilføjer: - Og for nytilflyttere er en tjans som frivillig på markedet en rigtig god måde at blive integreret i byen, for du kommer til at snakke med mange, når du arbejder her. Mange gengangere Meldingerne om, at der er behov for frivillige til Hjallerup Marked får gang på gang tilmeldingerne til at strømme ind, og det er meget typisk for de frivillige, at de kommer igen og igen. Erik Topp er trods sit farvel til formandsposten i 2001 således fortsat at finde som frivillig på de årlige markeder - nu som én af dem, der tager sig af de gæstende kunstnere, og som turguide for de virksomheder og lignende, der kan få en tur ”Bag om Hjallerup Marked”. Men også fraflyttede Hjallerup-borgere som for eksempel de trofaste markedsfolks børn vender tilbage år efter år. - Der er mange, der simpelthen afsætter en uge til at komme hjem og tage en tørn som frivillig på markedet, og det er jo dén gejst blandt de frivillige, der gør, at vi på Hjallerup Marked har oplevet den fremgang, som vi har, slutter Erik Topp.