Folkets røst skal høres

Progressiv radiostation har ventet i årevis på sendetilladelse

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

I lytterklubberne diskuterer man landsbyernes problemer, f.eks. med politiet eller med broer, der ikke bliver repareret. Maziko Radio laver herefter programmer om sagerne og forelægger dem for myndighederne.

Hver dag venter en gruppe ildsjæle i nogle spritnye radiostudier i Malawis hovedstad, Lilongwe, spændt på dagens aviser. Er det i dag, bekendtgørelsen om deres sendetilladelse offentliggøres, så de kan gå i luften med de mange programmer, der allerede ligger klar til at blive sendt ud til befolkningen i fattige og fjerntliggende landsbyer, hvor der ikke er andre muligheder for oplysning om samfundsforhold, borgerrettigheder og magtmisbrug end radioen. Måske er det derfor, regeringen tøver med den såkaldte gazetting - bekendtgørelsen af sendetilladelsen, som ellers blev givet for næsten et år siden - og det efter flere års kamp. Men uden bekendtgørelsen kan radioen ikke gå i luften. Og selvom Maziko Radio får sin gazetting, er det ikke givet, at radiostationen får lov til at fortsætte. En ny lov er på vej gennem Malawis parlament, og den skal give regeringen ret til at lukke medier, der skønnes at være landskadelige. Eller måske snarere: regeringsskadelige. Maziko betyder fundamentet, og radioens erklærede formål er at give befolkningen en stemme, der kan høres i regeringskontorerne i Lilongwe. For at sikre sig, at det virkelig er folkets røst, radioen formidler, er der oprettet foreløbig syv lytterklubber i landsbyerne i regionen Ntchisi, der ligger ud mod Malawisøen nord for hovedstaden og den første region, som Maziko planlægger at sende til - og om. - Radioen er et stærkt og billigt medie, der kan nå langt omkring med få midler, forklarer stadionsleder Davies Mussa, 61. Han har arbejdet for den statslige radio i 37 år og har nu kastet sig ind i projektet med al sin erfaring og entusiasme. - Så jeg kan nogle tricks, siger han muntert. Men det vigtigste trick består i at få regeringen til at indse, at Maziko Radio kan hjælpe den med at nå sine egne mål og følge sin egen agenda, siger Mussa. Det er altså ikke lykkedes endnu. Imens arbejder folkene på Maziko gratis, fordi støttemidlerne - bl.a. fra Folkekirkens Nødhjælp - slap op lige før jul. Ntchisi er en isoleret og marginaliseret region. Vejene er dårlige, og for at komme rundt skal man forcere en lang række vakkelvorne og miserable broer. Regeringens lokale repræsentanter har lovet, at broerne skal repareres, men intet sker. Regeringens repræsentanter har også lovet, at der skal bores flere og bedre brønde, men dette sker heller ikke. I landsbyen Nkhoma fortæller medlemmerne af lytterklubben om problemer med korruption i forhold til gødningskuponer og med politiet, der ofte anholder landsbyens mænd på et spinkelt eller opdigtet grundlag og forlanger løsepenge af familien for at frigive dem. I nærheden ligger en helseklinik forfalden og øde hen - forsyningerne ophørte pludselig for 10 år siden, og landsbyens indbyggere må nu gå de ni km til nærmeste klinik for at få hjælp. Det siger sig selv, at det er et problem ved akutte nødstilfælde. At få disse historier fortalt og gøre befolkningen bevidst om menneskerettigheder og demokrati er det vigtigste formål med Maziko Radio, understreger Davies Mussa. - Vi vil holde mikrofonen for befolkningen i Ntchisi og give masserne en stemme, der kan høres, siger han.

Forsiden


Breaking
Slut med dans på diskoteker og almindelig skolegang: Her er de nye restriktioner
Luk