Skolevæsen

Folkets skole - hvad vil vi med den?

Inge Haaber Pedersen og Elly ChristensenFormand og kasserer i Jammerbugten Lærerkreds FOLKESKOLEN: Forandringens vinde blæser i den kommunale verden med de nye storkommuner i sigte. Det bliver spændende at se, hvilken betydning det får for elever, forældre, lærere og ledere på den enkelte skole, når vi når frem til 1. januar 2007. Der bliver arbejdet i projektgrupper med nye tildelingsmodeller og strukturer på folkeskoleområdet med deltagelse af forvaltningsmedarbejdere, ledere og lærere. På skolerne gør ledere, lærere og skolebestyrelser sig p.t. mange tanker derom, bl.a.: "Opretholdes nuværende skolestrukturer og skoledistrikter?" "Er det den laveste fællesnævner, der skal gælde?" "Kommer der flere midler til at drive skole for?". Lærernes organisation ønsker i den forbindelse en videreudvikling af en god folkeskole i den nye Brønderslev-Dronninglund Kommune. En folkeskole, hvor den enkelte elev stadig forberedes til at kunne formå og forstå at leve sit eget liv i respekt for andre i et demokratisk samfund. Det kunne være ideelt, hvis den nye kommunes beslutningstagere har: forståelse for: Forståelse for, at formålsparagraffen er af væsentlig betydning for, at skolen også i fremtiden skal være både kundskabernes og livets skole. Forståelse for, at samme formålsparagraf er medvirkende til, at Danmark forsat kan konkurrere på viden, kreativitet og udvikling. Vilje til at bevare en decentral skolestruktur – skolen i nærmiljøet er en vigtig faktor i lokalsamfundene. Forståelse for og midler til god ledelse med fokus på den pædagogiske ledelse, personaleledelsen og den strategiske ledelse til gavn for elever, lærere og forældrekredsen. Midler til at lave en endnu bedre skole for eleverne med: Med moderne bygninger, der er indrettede til at opfylde kravene til differentieret undervisning og holddannelse. } Med et varieret og tidssvarende udbud af undervisningsmateriale. Med høj prioritet af forældresamarbejde. Med oplevelser uden for skolen. Med lærernes og ledernes efter – og videreuddannelse som en selvfølgelighed. Med skoleudvikling, der kan sættes fokus på skolens, teamets og den enkeltes praksis og udvikle nye tiltag til gavn for eleverne. Politisk bevågenhed af en sådan karakter, at der kommer til at stå respekt om folkeskolen med tiltag, der gavner kvaliteten i folkeskolen, og ikke initiativer ud fra et snævert økonomisk hensyn, som på alle måder vil være dræbende for skolens virksomhed. Opbakning til folkeskolen, så alle involverede parter i fællesskab vil være med til at gøre en god skole bedre. Tillid til, at skolens personale varetager deres arbejde på en professionel måde. Pædagogikken i højsædet med en stærk, initiativrig, pædagogisk visionær fagforvaltning, som bakker op om lærerens/teamets professionelle tilrettelæggelse af undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elev. Jammerbugtens Lærerkreds håber, at både politikerne i de nuværende byråd og politikerne i det kommende byråd vil betragte folkeskolen som en af de vigtigste opgaver for kommunen at tage vare på, da veluddannede unge er Danmarks fornemste råstof.