Folkevogn med 260 heste

Dragracekørere fra hele landet brændte dæk og benzin i Thisted Lufthavn.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Peter Bang, hvis bil ses til højre, er medlem af en eksklusiv klub af VW-entusiaster, der har ombygget deres Folkevogn til dragrace. Sporten er ellers domineret af amerikanerbiler.

Hvor mange heste kan der være i en Folkevogn? 260. Vel at mærke af den benzinslugende slags. Så mange hestekræfter har Peter Bang i hvert fald puttet ind i sin, sorte VW. Den er fra 1962 og er oprindelig født med 34 hk's motor. Men i hænderne på den 32-årige motorsportsentusiast fra Skovsted er den blevet bygget om til en lille kraftkarl af en bil, der på få sekunder kan nå en topfart på op mod 190 kilometer i timen. Peter og en masse andre dragrace-kørere fik lørdag lejlighed til at slippe hestekræfterne løs på startbanen i Thisted Lufthavn, som lagde asfalt til afdelinger af den landsdækkende konkurrence i den oprindeligt amerikanske motorsport, hvor to biler dyster mod hinanden på en lige, godt 400 meter lang strækning. Her fik den, og en håndfuld andre VW-bobler, lov til at konkurrere med bl.a. store amerikanerbiler. Og de små biler kan faktisk godt give amerikanerne baghjul, fordi de accelererer hurtigere. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad søndag