Fona flytter til ny Schou Epa bygning

- Jeg er så glad og stolt, siger butikschef Mogens Vittrup

Tove Enevoldsen
Sikke meget plads, vi får, synes Mogens Vittrup at signalere. Foto: Kim Dahl Hansen
Detailhandel 3. september 2013 11:45

FREDERIKSHAVN: Butikschef i Fona i Frederikshavn, Mogens Vittrup, er en glad mand. Torsdag den 19. september åbner han og butikkens øvrige medarbejdere for kunder i helt nye omgivelser i den gamle Schou Epa bygning.

Der er ikke meget tilbage af Schou Epa ånden i de totalt ombyggede lokaler i Danmarksgade 74. Fona flytter ind i lokalet med den store glasfacade.

- Vi har arbejdet længe på det her projekt. Jeg er så glad og stolt over, at Fonas hovedkontor har vist os den tillid, at vi kan få lov at indrette en splinterny butik, udtaler Mogens Vittrup.

Han viser rundt og fortæller om indretningsplanerne, mens vi kravler over ledninger, værktøj og håndværkere.

Lyst og åbent lokale

- Vi får et lækkert, lyst og åbent butikslokale, som kan indrettes efter nutidige principper, hvor vi meget bedre kan præsentere de forskellige produkter.

600 dejlige kvadratmeter får han og de syv faste folk i Fona.

Alt er i ét plan. Ud mod gaden det store butikslokale og bagved lager, kontor og personalefaciliteter.

Parkeringspladser

- Det bliver nemt at køre til med varer fra den store p-plads bag bygningen, og her kan kunderne også parkere, forklarer Mogens Vittrup.

Der vil også stadig være parkeringspladser på ”1. sal”, endda flere end tidligere, idet nogle bygninger fjernet.

Mogens Vittrup føler, at centrum i Frederikshavns gågade er rykket lidt sydpå, og han glæder sig over, at Fona nu kan være en del af dette handelscentrum.

Slut den 14. september

Klokken 15 lørdag dem 14. september drejes nøglen i Fona i Danmarksgade 56 for sidste gang. Herefter bruges et par dage på den sidste indretning i nummer 74, inden der åbnes igen et par dage senere.

Den 26. september er den officielle åbningsdag med flere gode tilbud til kunderne.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...