Fond sikrer Færøtur

23 elever fra Bagterpskolen kan nu begynde at glæde sig til en uge på Færøerne.

Bagterpskolens kor kan se frem til et møde med den storslåede færøske natur.Foto: Grete Dahl

Bagterpskolens kor kan se frem til et møde med den storslåede færøske natur.Foto: Grete Dahl

Eleverne er med i Bagterpskolens kor, som netop har modtaget 156.500 kr. fra Nordplus Nordisk Sprog og Kultur. Pengene skal gå til at dække udgifterne til rejsen til Færøerne. Rejsen bliver kulminationen på et to måneder langt korprojekt med korsang, fortælling og tværfaglige workshops i dansk, billedkunst, musik og IT. Bagterpskolen arbejder sammen med Skúlin vid Løkin om et sang- og fortælleprojekt, som tager udgangspunkt i de nordiske folkeeventyr. Sidst i september Korlederne Christine Rauh og Leif Jakobsen var i januar på Færøerne for at planlægge opholdet sammen med samarbejdspartneren Runavik Kommune og Skúlin vid Løkin. De to korledere skriver sang, musik og fortælling med udgangspunkt i folkeeventyr fra de syv nordiske lande. Turen finder sted i den sidste uge af september og slutter med en stor forestilling i Runavik Kulturhus.jb