Pengeinstitutter

Fond støtter sang, motion og leg i Thy

Nordea-fondens Lokalpulje støtter Thy Sangskole og Vorupør Fribørnehus med i alt 80.000 kroner

Thy Sangskoles projekt ”Kom så i sang, Thy” får 50.000 kroner i støtte. Billet er fra Thisted Musikteater.Foto: Nordea-fonden
Thy Sangskoles projekt ”Kom så i sang, Thy” får 50.000 kroner i støtte. Billet er fra Thisted Musikteater.Foto: Nordea-fonden

Opdateret kl. 11:25

THISTED: To aktiviteter i Thisted Kommune, nemlig Thy Sangskoles ”Kom i Sang” og Vorupør Fribørnehus ”Motion og leg i det fri” får tilsammen 80.000 kroner i støtte fra Nordea-fonden. 50.000 kroner til Thy Sangskole og 30.000 kroner til Vorupør Fribørnehus.

Aktiviteterne i Thy er to ud af i alt 29 projekter i Region Nordjylland, som samlet har fået 817.000 kroner fra Nordea-fondens Lokalpulje i denne runde.

På landsplan er der i september givet støtte til 217 lokale foreninger, der arbejder for at fremme sundhed, motion natur og kultur, og som skaber aktiviteter, der bidrager til det lokale fællesskab, involverer og er til glæde for mange i foreningen eller i lokalområdet, oplyser Nordea-fonden i en pressemeddelelse.

Den årlige støtte fra Nordea-fondens Lokalpulje er på 25 millioner kroner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden