Farsø

Fond uddeler penge

FARSØ:Da det daværende Sparekassen Nordjylland - i dag bedre kendt som Spar Nord Bank - blev omdannet til aktieselskab i 1990, blev der en del midler til overs. Egenkapitalen fra den selvejende virksomhed Sparekassen Nordjylland blev nemlig placeret i en fond med det indlysende navn Spar Nord Fonden. Og denne fonds fremmeste formål er at uddele økonomisk støtte til foreninger og institutioner, og hensigten er at ”fremme den videnskabelige og kulturelle udvikling i landsdelen” - som der står i fondens fundats. Nogle af disse rare penge vil regne ned over flere foreninger og museer I farsø-området, når der er uddeling af fondsmidler i næste uge i Farsø. Det sker mandag 23. februar, og stedet er gymna- stiksalen i Dronning Ingrid-hallerne. Der er penge til flere: Vognsild og Omegns Beboerforening, Farsø Gymna- stikforening, Farsø Petanque Klub, Herregården Hessel og Johannes V. Jensens Lydarkiv. Ved prisuddelingen er der ud over overrækkelsen af de rare penge også en lille opvisning. Det er Farsø Gymnastikforening, der vil optræde med et af foreningens hold, og det sætter naturligvis fondsuddelingen i relief.