For dårligt forberedt

17.9. 2001 skrev jeg et læserbrev, "Danmark uden forsvar ved storkatastrofer". 9.8. 2004, næsten tre år efter, skrev jeg om den muslimske terror, fordi der stadig ikke er sket noget. Politikerne snorksover, og vi har stadig ikke noget ordentligt terrorberedskab, ligesom der er ikke afholdt øvelser imellem politiet, beredskabsforvaltningen og forsvaret.

Ligeledes har man slækket utroligt meget på adgangskontrollen til flere militære etablissementer samt patruljeringen omkring yderområderne til de militære etablissementer, hvilket jo er en åben invitation til evt. terrorister. Jeg ved, at politiets indsatsstyrke øver regelmæssigt, men det er jo ikke nok. Der skal en samlet øvelse til. Hvorledes ser det f.eks. ud med materiel? Beredskabsforvaltningen har brugt syv mio. på en mobil kommunikationscentral, som er fyldt med alverdens moderne teknik, men hvad hjælper det, når dem, som skal bruge den, ikke ved, hvorledes den virker? Hvorledes ser det f.eks. ud med kommunikationsudstyret ved politiet, beredskabsforvaltningen og forsvaret? Kan det snakke sammen? Det er jo en forudsætning for, at en øvelse kan "køre" gnidningsfrit. Kan vore sygehuse klare, at der pludselig kommer flere tusinde sårede? Har vi læger nok, der kan komme ud på ulykkesstedet og sortere de sårede og priotere, hvilke der skal hvorhen og i hvilken rækkefølge og kan Falck klare at transportere alle disse ofre? Mens beredskabet under store ulykker og katastrofer rutinemæssigt bliver analyseret i en række lande, har vi i Danmark endnu ikke tradition for at evaluere ulykker. Beredskabsforsker Niels Johan Juhl-Nielsen kalder det for et særligt dansk paradoks og siger: Vi vil så gerne være foregangsland, men vi er ikke på højde med kompetencen i de lande, vi normalt sammenligner os med, når det gælder beredskabet. Vi mangler overblikket over terrorsårbarheden. Vi har heldigvis været forskånet for store katastrofer, og mens andre lande har gennemført kraftige ændringer af deres beredskabs koncept, har vi ikke fulgt med i Danmark. Da Frankrig i 1986 blev ramt af terrorbomber, afslørede det store fejl og mangler i det franske beredskab. De fransk myndigheder tog konsekvensen af dette og udarbejdede detaljerede beredskabsplaner og en lovgivning for hvorledes de enkelte dele af beredskabet skal arbejde sammen, ligesom man har understreget nødvendigheden af, løbende evalueringer af ulykker. I Sverige har man oprettet en særlig enhed, KAMEDO (Katastrofemedicinsk Organisatorisk Komite) der drager rundt i verden for at lære af ulykker, hvilket indtil nu har afstedkommet 73 rapporter om katastrofer. Enheden ledes af læger og andre specialister i beredskab og akutmedicin. Jeg håber, at vi i Danmark kan tage af lære af disse lande og får opbygget et bedre beredskab end det, vi har i dag. For ingen ved, hvor terroren slår til næste gang, da fundamentalistiske ekstremister er fuldstændige utilregnelige og total ligeglade med uskyldige menneskeliv. For dem er det kun sagen, det gælder. Det er derfor ikke nok med gode ord og hensigtserklæringer. Ellers risikerer vi at bruge vores ressourcer forkert. Vi skal ikke kun tænke på, at terroren kommer i bil, fly eller med et skib. Et terrorangreb mod Danmark kan nemt klares af en til to mand, som spreder giftgas ud, eller spreder miltbrandsporer ud fra en høj bygning, og med den rette vindretning vil den kunne dræbe tusinder af mennesker. Lige så let vil det være at forgifte vores vandforsyning. Vi skal også være vågne over for, at terrorister meget nemt kan være mennesker som allerede bor i Danmark og kun venter på det rigtige øjeblik til at slå til. Den tidligere engelske efterretnings-officer og specialist i ekstremistiske bevægelser, Charles Shoebridge, er da også overbevist om at Danmark, trods en relativ lille muslimsk befolkningsgruppe huser terrorist - sympatisører. Politiets Efterretningstjeneste mener også, at islamiske fundamentalister i Danmark er tættere forbundet med internationale terrornetværk end hidtil antaget. Vi skal være klar over at terrorister kan slå til hvor som helst og når som helst og derfor skal vi gøre alt for at bekæmpe og forhindre terror, ligesom vi skal være forberedt på at håndtere følgevirkningen af et terrorangreb. Derfor er vi nødt til at have et samlet nationalt beredskab, med en overordnet myndighed der kan koordinere indsatsen og det kan ikke ske hurtigt nok. Steen Jørgensen, Søborgvej 3, Frederikshavn, er lokalformand og folketingskandidat for Dansk Folkeparti. E-mail: A_Steen@webspeed.dk

Forsiden