For dannelse

Idræt handler om værdier. Når det er værd at nævne, skyldes det ikke mindst hele kropsindustriens udbredelse og potentielle trussel mod det frivillige foreningsidræt.

FORENINGSIDRÆT:Idræt handler om værdier. Når det er værd at nævne, skyldes det ikke mindst hele kropsindustriens udbredelse og potentielle trussel mod det frivillige foreningsidræt. Der er god grund til at diskutere, om balancen mellem borger og forbruger med kropsindustrien (fitness, wellness osv.) er ved at gøre noget ved grundlaget for det at være og fortsat at kunne sikre eksistensen af det frivillige idrætsforeningsliv.En måde at gøre det på er at stille krystalskarpt på, hvilken rolle den frivillige foreningsidræt skal spille i vores samfund? Og her tænker jeg på Aalborg som idrætsby. Jeg ved, at den frivillige foreningsidræt stadig bærer på den prisværdige mission at kunne holde gadebørnene fra gadehjørnerne i den betydning, at "gadebørn" er overladt til sig selv og et værdimæssigt tomrum. Der ligger også det i det, at gadebørn hænger sammen med dogmet "lediggang er roden til alt ondt". Men hvordan hænger det sammen, når kommunen og Statslige styrelse bidrager til at omskabe gadehjørner og byrummet ud fra devisen, at hvis gadebørnene ikke vil komme til foreningsidrætten, så må foreningsidrætten komme til gadebørnene, i gademiljøet. Så hvilken rolle kan, skal eller bør den frivillige foreningsidræt spiller, når det kommer til værdier? Jeg er af den overbevisning, at den frivillige foreningsidræt bør stå for den kropslige dannelse af denne og kommende generationer. I det Antikke Grækenland var det skolen, der stod for den kropslige dannelse af barnet og det unge menneske. Familien og forældrene var den meningsmæssige baggrund myndlingenes dannelse, men familien var ikke dannelsens centrale aktører. At lære om livets forhold, gennem kroppen, var ikke noget forældrene stod for. Det er min opfattelse, at vi kan arbejde på at synliggøre, hvordan den frivillige foreningsidræt kan spille en aktiv og mere skærpet rolle for børn og unges kropslige dannelse. Gør vi det ikke, lader vi det være op til markedskræfterne, og i den kamp har selv de mest kompetente og hårdhudede forældre tabt. Sundhed er et centralt tema - men blot ét aspekt ved den kropslige dannelse. Den frivillige foreningsidræt vil med et skærpet fokus på den kropslige dannelse kunne: * bidrage til den faglige indlæring, fordi kropslig aktivitet ganske simpelt skærper evnen til at iagttage, problemløse, huske og formidle * bidrage til at den enkeltes selvopfattelse, fordi kropslig aktivitet ganske simpelt samler, fokuserer og forankrer spørgsmålet "hvem er jeg" * bidrage til den enkeltes anknytning til et meningsbærende fællesskab, fordi kropslig aktivitet om noget handler om at kunne "svinge sammen", at respektere grænser (helt inde på kroppen), og at kropslig aktivitet ikke er sjovt, hvis der ikke er flere * bidrage til den enkeltes moralske udvikling, fordi kropslig aktivitet på en mangfoldighed af måder tematiserer søvn, næring, anerkendelse, gensidig respekt, personligt ansvar * bidrage til den enkeltes udvikling, fordi kropslig aktivitet i ultimativ grad demonstrer, at vi ikke kan det hele fra begyndelse, og at ting tager tid Selvfølgelig kan den frivillige foreningsidræt ikke løse alle dannelsens- og opdragelsens udfordring. Men jeg ser intet galt i, at den frivillige foreningsidræt skærper sine udmeldinger med hensyn til opdragelse. Det sociale ansvar har foreningsidrætten længe været bannerfører for, i samarbejde med folkeskolen. Men måske tiden er inde til, at den frivillige foreningsidræt ser med nye øjne på sin rolle som aktør for denne og kommende generationers kropslige dannelse. Jeg siger ikke, at det frivillige foreningsliv entydigt skal til at være "mor" og "far" for de mange udøvere i foreningslivet. Men jeg siger, at hvis den frivillige foreningsidræt ikke åbner for en diskussion af, at man ikke alene kan bidrage til en kropslig dannelse ved at være instruktør, træner eller "idrætsfaglig konsulent". Det frivillige foreningsidræt kommer ikke uden om mere tydeligt at diskutere værdier i forhold til en aktuel samfundssituation. Om ikke andet så for at sætte ekstremt klare grænser og lade kropsindustrien tage sig af resten. TEM FRANK ANDERSEN er forskeruddannet ved Aalborg Universitet i kultur, medier og læring. Cand.mag. og ph.d.