For dyrt med sundhedstjek

Et tvungent sundhedstjek hos lægen lyder positivt - og dyrt, mener både læger og flertal på Christiansborg

Et brev dumper ind ad døren fra din læge. Han vil have dig til eftersyn for dårlige vaner og skavanker, som kunne risikere at føre til livsstilssygdomme senere i dit liv. Tanken om et obligatorisk sundhedstjek blev igår lanceret af administrerende overlæge på Sygehus Vendsyssel, Holger M. Sejersen. Han mener, at et eftersyn af alle, når de fylder 35 år, vil kunne undgå mange livsstilssygdomme og gavne samfundsøkonomien. Forslaget møder positive toner på Christiansborg, hvor Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti for en sjælden gang er enige om, at det bør indføres. - Jeg synes, at borgerne skal have sådan et tilbud, hvis det kan lade sig gøre i praksis, for vi skal helt klart have mere fokus på forebyggelse, siger SF's sundhedsordfører, Lene Garsdal. Men selv om både Venstre og Socialdemokratiet deler de positive toner, er opfattelsen her, at det ville være alt for dyrt at indføre. - Det er et interessant forslag, som kunne være et spændende forsøgsprojekt, men alt koster penge, og i øjeblikket har vi et skattestop, lyder den kortfattede kommentar fra Venstres sundhedsordfører, Jørgen Winther. Sophie Hæstorp Andersen, sundhedsordfører for Socialdemokratiet, opfordrer i stedet folk til selv at tage kontakt til deres læge og få en samtale om sundheden. - Det er gode toner, at man vil prøve at skabe et sundhedsvæsen i stedet for et sygevæsen, og at folk skal begynde at tage vare om deres egen sundhed, men man skal også passe på ikke at sygeliggøre alle. Så opstår der nemt en opfattelse af, at en rask person bare er én, som lægen ikke har undersøgt godt nok, siger hun. Hos de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) vurderer Jørgen Lassen også, at forslaget er urealistisk. - Ikke fordi ideen er dårlig, men vi er nødt til at prioritere vores tid, og der mener jeg, at vi i øjeblikket er forpligtet til at prioritere den til gunst for de syge, siger han. PLO havde selv samme tanke oppe og vende i midten af 90'erne. Men dels er det for dyrt, og dels er der ikke nok praktiserende læger til at føre tanken om at undersøge alle ud i livet. I stedet besluttede man fra 1999 at undersøge alle højrisikogrupper, såsom folk med højt blodtryk, anlæg for diabetes, rygere og overvægtige. Og selv her kan det være svært at få kræfterne til at slå til, siger Jørgen Lassen. - Desværre, for vi har erfaringer med projekter, som viser, at det faktisk kan flytte folk, for eksempel til at holde op med at ryge. Og det forfærdelige ved forebyggelse er, at det formentlig vil kunne spare tid og penge på længere sigt - men lige nu og her må vi erkende, at samfundet ikke har råd til det, og at vi ikke har ressourcer til det.