Dyr

For eksportens skyld

RIBE:I Dansk Kvæg, paraplyorganet for alle landets kvægbrugsinteresser, er der ikke hos ledelsen stemning for at ændre på den gældende strategi i bekæmpelsen af kogalskab, selvom det koster tusindvis af raske dyr livet, og selvom det er organisationens medlemmer, der betaler de menneskelige omkostninger derved. - Det er forståeligt, at mennesker, som har været tæt på saneringen af en hel besætning, er stærkt berørt af det. Følelser kan ikke diskuteres. Men en bekæmpelsesstrategi skal bygge på velovervejede principper, fastslår formanden for Dansk Kvæg, gårdejer Peder Philip, Ribe. Det mener han fortsat, at den dansk BSE-strategi gør. Det er den strategi, som medfører, at alle dyr i en besætning, hvor der bliver fundet et smittet (men ikke nødvendigvis sygt) dyr, samt alle dyr, der stammer fra besætningen, bliver slået ned. - Den danske strategi hviler på tre kriterier, forklarer han: den veterinærfaglige; det afsætningsmæssige; det erstatningsmæssige. - Den blev fastlagt af Fødevareministeriet så at sige over natten, da vi fik det første tilfælde i Danmark og på et tidspunkt, da vi ikke vidste ret meget. Siden har vi opnået en større faglig indsigt, men mener ikke, at der har været belæg for at ændre på forsigtighedsprincippet. Bekæmpelsen af sygdommen skal ske i hele kæden af fra jord til bord - jeg håber, vi kan komme så vidt, at vi kan sige, at kæden er brudt, siger han. Men han understreger igen, at alle tre kriterier tæller med - også hensynet til forventninger på store og kritiske eksportmarkeder som Mellemøsten. Derfor finder han ikke anledning til at komme BSE-lobbyen i møde på kravet om at anvende det såkaldte fødselskohorte-princip i bekæmpelsen, selvom det indebærer, at langt, langt færre dyr skal slåes ned. Til perspektivering af BSE-bekæmpelsen kan i øvrigt nævnes, at der hvert år bliver aflivbet mellem 20.000 og 25.000 nyfødte jerseykalve, blot fordi de er af hankøn. Der er tale om en ren økonomisk kalkule: Det kan ikke betale sig at fede dem op.