For få ansøgere til nyt lederjob

Det trækker ud med at finde ny leder til midtbyskole

Frederikshavn Kommune kan ikke fremvise den skole, som ansøgere skal være leder på - men til gengæld en stor byggeplads med masser af aktivitet. Skolen skal være færdig om et års tid, men skolelederen skal tiltræde allerede til marts. Foto: Carl Th.

Frederikshavn Kommune kan ikke fremvise den skole, som ansøgere skal være leder på - men til gengæld en stor byggeplads med masser af aktivitet. Skolen skal være færdig om et års tid, men skolelederen skal tiltræde allerede til marts. Foto: Carl Th.

Efter planen skulle Frederikshavn Kommune i løbet af en uges tid have ansat en leder af den nye midtbyskole i Frederikshavn. Men det kommer ikke til at ske. Ansættelse af en skoleleder udskydes en måneds tid. Ved fristens udløb for det det første stillingsopslag kom der 13 ansøgere. - Men ansættelsesudvalget med repræsentanter for Ørnevejens Skole, Munkebakkeskolen og Hånbækskolen samt forvaltning var enige om, at man gerne ville prøve, om man ved et genopslag kunne tiltrække endnu flere kvalificerede ansøgere, fortæller skolechef Arthur Corneliussen, der er formand for ansættelsesudvalget. Tiltrædelse 1. marts Nu ser det ud til, at skolelederen kan tiltræde den 1. marts næste år. Vedkommende kan så være med i forberedelserne til ibrugtagning af den nye skole, der ventes om godt og vel et år. Den nye skoleleder skal have ansvaret for cirka 1.100 elevers skolegang. Samtidig er kommunen på udkig efter en skoleleder til Frydenstrandskolen i Frederikshavn. Kommunen betegner selv skolen som spændende og kompleks - det er de positive ord, der kan sættes på den fusionerede skole på to matrikler. Skolen har oplevet en meget turbulent periode. Da den mangeårige skoleleder, Sinne Pedersen, opgav at finde den positive ånd, blev Strandby Skoles leder, Kaj Erik Jensen konstitueret som skoleleder. Det er besluttet af Hånbækskolens SFO-leder, Lars Friis Kristensen, bliver øverste SFO-leder på Frydenstrandskolen, mens den tidligere leder Anne Grete Vejlø fortsætter som afdelingsleder.