Musik

For få ville høre Lundgaard

HJØRRING:Vendelbohus aflyser koncerten med sanger Jesper Lundgaard og revyens kapelmester Claus Pilgaard. De skulle have optrådt på fredag, men der er solgt alt for få billetter til koncerten. Jesper Lundgaard og Claus Pilgaard begejstrede ellers publikum til revyens Nachspiel i sommer, hvilket fik forpagterne til at bede parret stille op.