For første gang i et år er der fundet smittede i Nuuk

Onsdag er der fundet to smittede i Nuuk, efter et år uden corona i hovedstaden, oplyser Landslægeembedet.

Grønland. Grønlænderne stemmer til valget

Grønland. Grønlænderne stemmer til valget

KØBENHAVN:Der fundet to coronasmittede i den grønlandske hovedstad, Nuuk. De to nye smittetilfælde kommer efter et år, hvor der ikke har været ét coronatilfælde i hovedstaden.

De to smittede er rejst ind i Grønland fra Danmark.

Det oplyser Landslægeembedet.

De har begge været i karantæne efter indrejsen, hvilket er reglerne i Grønland, og de er begge blevet testet positive i deres femdagstest, der bliver foretaget på alle efter fem dages karantæne i Grønland.

De er nu begge isoleret. Det var de også før, men betegnelsen skifter, når man bliver bekræftet smittet.

Der er ingen risiko for smittespredning i Nuuk, og der bliver ikke indført restriktioner, oplyser Landslægeembedet.

- Der er ingen grund til bekymring. De smittede har overholdt deres karantæne, og de har ikke udsat andre for smittefare, siger Paneeraq Noahsen, der er læge i Landslægeembedet til det grønlandske medie KNR.

Da de to rejste fra Danmark, afleverede de begge en negativ coronatest ved checkin. Men de har så alligevel været smittede, hvilket også er sket før.

Det skriver KNR.

- Grunden til at vi tester fem dage efter ankomst, er for at sikre, at de indrejsende ikke er smittede med corona. Virus kan være i kroppen i 14 dage, før den bliver opdaget.

- Derfor kan man sagtens være testet negativ inden indrejse i Grønland, selv om man har virus i kroppen. Man kan jo også være blevet smittet efter, at man er blevet testet, siger Paneeraq Noahsen til KNR.

De to smittede har det ifølge lægen fint.

Ud over de to tilfælde i Nuuk er der også fundet to nye smittetilfælde i Pituffik, der ligger i den allernordligste del af Grønland

Grønland oplevede det første smittetilfælde den 16. marts 2020. Grønland er lige nu i gang med at lempe på coronarestriktionerne i landet.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden