Sæby

For Grethe er det en hjertesag at hjælpe andre

Derfor har hun startet foreningen HUMIS, hvor hun samler masser af børnetøj sammen børn i Palæstina - hvor hun også har arbejdet som frivillig og ofte besøgt de fattige familier i deres hjem

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det er nemt og privilegeret at nyde hyggen hjemme - men ikke når Grethe Hostrup tænker på palæstinenserne. Så må hun afsted med hjælp - igen og igen. Foto: Peter Broen.

SÆBY:Hvad ville du have været, hvis ikke du var blevet sygehjælper?

Så ville jeg have læst - sikkert til læge. Og så var jeg taget ud i verden for at hjælpe. Men jeg har holdt meget af at være sygehjælper på Sæby Plejehjem i 20 år, og som 45-årig tog jeg så en ny uddannelse som kordegn. Så fik jeg job i Frederikshavn Kirke i 17 år - det var det første job, jeg søgte. Og det var jeg bare så glad for. Og så gik jeg på efterløn som 62-årig - så jeg har prøvet flere ting - heldigvis. Desuden har jeg i 24 år haft et lille bijob som præstesekretær.

Hvad er din styrke?

Det er nok mit gåpåmod, og det er bestemt ikke altid et nej bremser mig. Det gjorde dét, da jeg var 20 år - men det gør det altså ikke længere. Jeg har frimodighed og optimisme til at gå ind i nye ting - og tro på, at det lykkes. Mit hjerte har altid banket for de svageste i et samfund - både mennesker og dyr. Jeg kan huske, hvordan jeg som barn fandt en mus i badekarret og bar den ud i et håndklæde. Det blev der grinet meget af dengang. Jeg har et stort socialt engagement. Det er jo også derfor, jeg forsøger at hjælpe palæstinenserne. Jeg har stiftet den lille forening HUMIS (Humanitær hjælp i Israel).

Hvad er dit politiske ståsted?

Jeg er jo til venstre for midten, men jeg er bestemt ikke parti-soldat. Det er ikke let at finde et parti, hvor man er enig i alting, men jeg forsøger at finde nogen, der går ind for de samme værdier som jeg selv. Nemlig at vi alle er lige - ikke bare for Vorherre - men for alle andre. For vi skal være her alle sammen - og havde det godt med hinanden og behandle hinanden anstændigt og ordentligt! I øvrigt bryder jeg mig ikke om politik - og meget ofte synes jeg, det bare går ud på at tryne hinanden.

Hvad er det værste, du ved hos folk?

Det er, hvis de udviser ligegyldighed over for andre mennesker og deres problemer. Mangelfuld respekt for individet, kan du kalde det. Og så folk, der er bedrevidende, det er noget af det værste. Jeg ved jo, med min fornuft, at bedrevidenhed netop stammer fra manglende viden og dumhed, Alligevel er det næsten ikke til at bære. Tænk, hvis man ikke har sine modtager-antenner slået ud - sikken masse man går glip ad. At folk lukket af, det oplever jeg jo ofte - selv om andre forklarer dem, hvordan ting hænger sammen. Men hvorfor de vælger at lukke af, det er mig en gåde.

Hvad er det bedste, du ved hos folk?

Når jeg måder mennesker, der udviser åbenhed og over for nye ting - og tillid og nysgerrighed på livet og på nye oplevelser, så bliver jeg glad og begejstret. Så er du et levende, engageret menneske, og jeg vil love dig, at det holder dig ungdommelig. Verden bliver så uendelig meget større, når du selv tør favne den.

Hvad er den mest pinlige situation, du har oplevet?

Aner det ikke - det har jeg glemt. Men dét, der var pinligt, da jeg var 20 år, er jeg da revnende ligeglad med i dag.

Hvad er den største forskel på mænd og kvinder?

Vi plejer ofte at sige, at kvinder kan multitaske - det kan vi sikkert også. Det ligger i vores gener tror jeg - og så er vi jo blevet nødt til at kunne det, fordi vi har skullet klare arbejde, børn, mand, hus, rengøring og madlavning. Men helt grundliggende kommer det sikkert, fra den gang vi var stenalderfolk. Der skulle kvinderne virkelig multitaske og holde hjulene i gang, mens manden bare skulle fange vilde dyr. Det kan godt være, at det er smart at multitaske, men jeg kan nu godt lide det konkrete. Jeg foretrækker lidt snak og meget handling. Derfor kan jeg godt lide at tale of forhandle med mænd - der er lidt snak og kort til handling.

Hvad er din yndlingsbeskæftigelse, når du holder fri?

Lige nu er jeg jo dybt optaget af HUMIS - min nystartede forening. Det er faktisk det eneste, der står i mit hoved lige nu. Jeg arbejder med at få samlet masser af børnetøj sammen til ”mine” børn i Palæstina. I foråret fik jeg en lille donation. I sensommeren var jeg tre uger i i Jerusalem for at aflevere 30 kilo børnetøj til palæstinenserne. Jøderne vil ikke have noget med mig at gøre, for min sympati ligger virkelig hos de stakkels palæstinenserne. Jeg har arbejdet som frivillig dernede og kommer meget ud i hjemmene. Jeg ser jo, hvor forfærdeligt palæstinenserne bliver behandlet. De fleste lever under meget, meget kummerlige forhold. Når du først har været dernede én gang, forstår du, hvor forfærdeligt jøderne behandler palæstinenserne. Jøderne behandler nu rigtig mange forfærdeligt - også mig og andre besøgende. Helt konkret har jeg oplevet ikke at kunne finde vej og så er jeg gået hen og har spurgt en jødisk mand, jeg mødte på vejen. Vedkommende skubbede bare til mig og gik væk. Havde jeg spurgt en palæstinenser, var han gået med mig hele vejen og havde vist mig stedet. Og bagefter var både jeg og hele min familie blevet inviteret ind i hans hus, var blevet præsenteret for hele hans familie. Og så havde vi fået både te at drikke og bagefter aftensmad spise. Når jeg kommer derned, siger palæstinenserne: Velkommen hjem Maria - du er jo en af vore. Og jeg føler virkelig, at jeg kommer hjem, når jeg kommer til Palæstina. Sidste gang jeg var dernede, blev jeg inviteret til forlovelsesfest - det var fantastisk. Jeg bor på et bestemt lille hotel - faktisk det østrigske hospice. De ligger på hjørnet af Via Dolorosa - så kan du se ud over hele Jerusalems gamle bydel.

Hvad er generelt dit forhold til andre mennesker?

Jeg tror på det gode i alle mennesker, indtil det modsatte er bevist. Det har resulteret i at jeg KUN er blevet snydt to gange i et langt liv. Til gengæld har jeg oplevet hundredvis af glæder og mødt de vidunderligste mennesker. For mennesker er jo i virkeligheden generelt både søde og venlige.

Hvis du skulle leve dit liv om, hvilke ændringer ville du så foretage dig?

Det er sådan et underligt spørgsmål for mig. For som det ér, sådan blev det. Det blev selvfølgelig ikke, sådan som jeg drømte om, da jeg var 17 år - og ikke vidste bedre. Men alle de gode ting, jeg ønskede mig, kom jo alligevel. Bare på en helt anden måde, end jeg havde forestillet mig. Jeg ville ønske, at jeg meget tidligere havde haft mod til at bryde med de gængse normer og realisere mine drømme og ønsker - uanset om mine forældre havde støttet mig eller ej. Men det betyder blot, at jeg får lidt mere travlt resten af livet.

Hvordan er dit forhold til Gud?

Fra min side er det jo et godt forhold - og det håber jeg også, det er fra hans side. Jeg tror på, at jeg får alt det, jeg skal bruge. Og beder jeg om hjælp, får jeg det altid. Alt kommer til dig, hvis du er åben over for det. Du skal brede armene ud og tage imod, så kommer de mest fantastiske ting lige ind i dit hjerte.

Hvad vil du gerne huskes for?

Åh, bare folk siger, at jeg forsøgte at gøre det godt for andre mennesker. Hvis det bliver mit skudsmål, vil jeg være glad. Som mine venner i Israel siger, når jeg klager over min fattigdom: Yes, Maria, but you are rich in heart!

Hvis du skulle tilbringe én uge alene på en ødegård, hvilke tre bøger ville du medbringe?

Bibelen, H. C. Andersens samlede værker og Sigrid Undsets store roman Kristin Lavransdatter.

Hvad er en god bog for dig?

Det er én, der suger dig ind i sit univers, så jeg flytter ind i bogen. Gode bøgers univers er fantastisk.

Hvad gør dig rigtig glad?

Når tingene lykkes. Og når jeg gør andre glade. Det er så sandt, som det er sagt: Det er dejligt at få, men det er bedre at give. Tænk, hvis jeg kan rejse til Jerusalem i april, med en ordenlig pose penge til at gøre godt med. Desuden har jeg gennemgået en hjerneoperation her i december. En godartet knude, som truede mit syn og min førlighed. Alt gik godt, og så har man da grund til glæde og taknemmelighed.

Hvad gør dig rigtig ked af det?

Jeg er jo et blødt gemyt, og er derfor nem at såre. På det større plan: Ondskab og uretfærdighed.

Hvilken musik kan du lide?

Jeg er glad for Mozart, men har i øvrigt en bred musiksmag. Men jeg kan ikke udstå larm og derfor kan jeg ikke fordrage heavy metal, og jeg bryder mig heller ikke om den nye musik, hvor det hele lyder ”syntetisk”

Er du god til at tilgive?

Njaa, det er blevet bedre med årene. Jeg har jo lært, at bærer man nag, er dén, det går mest ud over, én selv. Vrede og bitterhed suger glæden ud af én. Jeg er hurtig til mit fysiske arbejde. Det psykiske arbejde tager noget længere tid - men jeg øver mig.

Hvad er din største præstation?

Jeg har vist ikke udført store præstationer, men jeg har formået at komme videre, når ”stormene har raset”. Og så har jeg holdt sammen på stumperne efter skilsmisse og nedture.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst