EMNER

For hård belastningaf 13-årig

Er det barnets tarv som 13-årig pige at blive udsat for seksuelle overgreb og deraf følgende familieopløsning og anbringelse på diverse institutioner, i plejefamilier m.m.?

Det må være en stor belastning at være hovedperson i politikernes hovedløse handlinger. Dette sagt uden at have andet end pressens dækning at støtte mine holdninger på i denne famøse Farsø-sag. Jeg kan ikke gennemskue, om det er pengene eller et grundigt forarbejde fra forvaltningen, der er årsagen til Farsø-politikeres beslutning om at fjerne den 13-årige pige fra plejeforældrene. Tanken om, at pengene/budgetterne spiller en fremtrædende rolle, ligger altid i baghovedet. Det, at pigen, ifølge lovgivningen og Farsø Kommunes socialforvaltningsbeslutning skal tvinges til samvær med familien/faderen, er vel i sig selv ikke en særlig klog beslutning. Pigen må efter min opfattelse have nogle gevaldige ar i sit sind, som det tager lang tid at helbrede, hvis det overhovedet lader sig gøre. Derfor må beslutningen om tvungent samvær med især faderen være en belastning udover alle grænser, en belastning der er med til at rive op i pigens sind/sår. Det er muligt, at eksperterne ser det som en opgave at sammenføre tvangsfjernede børn med forældrene. Desværre sker det ofte med store skadevirkninger på barnet. Et barn, der er tvangsfjernet grundet omsorgssvigt, sexovergreb m.m. bør have mulighed for i trygge omgivelser at bearbejde traumer af en så voldsom karakter. Set fra plejeforældres side må det også være en voldsom belastning. Plejeforældre træder i forældres sted med de følelser, det nu engang indeholder, men med jævne mellemrum gæsteoptræder forældrene og giver barnet nye traumer. Ja, det må være svært, men synd for barnet er det under alle omstændigheder.