EMNER

For hvem?

VELFÆRD:Hvad mener vi danskere så om, at der er blevet 55.000 flere fattige danskere siden 2001, lige siden danskerne valgte Dansk Folkeparti og VK-regeringen. Vi lever i et velfærdssamfund, men for hvem? Vil vi være os selv bekendt, at 270.000 danskere i dagligdagen lever i fattigdom, alt imens der gives skattelettelser til dem, der i forvejen har det godt med hus og to biler i carporten? De fattige børnefamilier har end ikke råd til, at deres børn deltager socialt i mange fritidsaktiviteter på lige fod med skolekammerater. Lad os skamme os sammen og i fællesskab få fjernet denne alt for store ulighed, så alle børn i Danmark på lige fod kan føle tryghed.