For koldt på toppen

De yngre generationer vil ikke videreføre familiens livsværk. Det psykiske pres, de store krav til uddannelse og erfaring samt en barsk livsstil skræmmer dem væk. Det betyder færre store familiedynastier, spår flere eksperter

Skolevæsen 1. februar 2005 05:00

Han kunne ikke mere. Presset havde taget overhånd. Hele sin barndom havde han hørt på faderens formaninger om, at han skulle leve op til sit ansvar som arving. Som ældste søn måtte han træde i karakter og videreføre familiens livsværk. Det var ikke et valg, han selv havde truffet. Og udsigten til et liv, han dybest set ikke ønskede, fik ham til at sige fra. Som 30-årig var han blevet misbruger. Sad og røg tjald på Christianshavns Torv. Langsomt var kontakten til familien og vennerne fra Herlufsholm forsvundet sammen med selvtilliden. Han var tæt på at dø af sit misbrug. Historien om den unge mand er en af de skæbner, filminstruktøren Per Fly stødte på, da han gik i gang med arbejdet til sin film "Arven". - Jeg mødte et menneske, der var bukket under for det kæmpe pres, der hviler på en arving. De har en pligt i livet. Og den er større end alt andet. Også kærligheden. Der er ikke plads til lidenskaben, fordi arven, jobbet og hele virksomheden fylder så meget, forklarer Per Fly. En arving skal træde i karakter. Det kræver viljestyrke og en indsats ud over det sædvanlige. Det er ikke kun egne forventninger, men også familiens og omverdenens, der spiller ind. Det er en kolossal psykologisk udfordring, fortæller Per Fly. - Hvis du skal overtage og videreføre et stort familiedynasti, skal du i perioder være i stand til at kunne trække dig helt ud af dit eget følelsesliv og hellige dig andre mål. Men de kender prisen. De er klar over, at det koster, og de betaler, siger Per Fly. Filminstruktøren fik som en af de få adgang til den danske erhvervselite. Dem der sidder på magten i nogle af Danmarks største virksomheder. Som regel selskaber, der er gået i arv fra generation til generation. Kun få har fået indsigt i det spil, der foregår bag de tunge døre i hjemmet og bestyrelseslokalet. Specielt diskussionen om arvefølgen er noget, der kun sjældent når ud til offentligheden. Det er et emne, som kan være afgørende for virksomhedens overlevelse, og derfor er det noget af det mest dyrebare. Man holder altid kortene tæt ind til kroppen, fortæller Kent Hedegaard, der er statsautoriseret revisor og partner i konsulentfirmaet PriceWaterhouseCoopers. Han står bag en af de større danske undersøgelser om generationsskifte, og konklusionen er klar: De yngre generationer fravælger arven og vil ikke følge i fodsporene på deres forældre. - Hvis du går bare 15-20 år tilbage i tiden, var det meget almindeligt, at første generation blev efterfulgt af anden, men det er der blevet vendt meget rundt på i dag. Børnene ønsker enten ikke at overtage eller har ikke de rette kvalifikationer. Desto større virksomheden er, desto mere kompleks er ansvaret og opgaverne. Så det traditionelle mønster, hvor der altid står en naturlig arvtager klar i familien, bliver mere sjældent, siger Kent Hedegaard. Den perfekte arvtager Det er ellers en ganske udbredt tradition, at de store danske familieejede virksomheder går i arv til næste led i familien. Sådan har det været med både LEGO, Danfoss og selvfølgelig A.P. Møller-Mærsk. Men efterhånden som virksomhederne har udviklet sig til internationale koncerner, er kravene til efterfølgerne vokset gevaldigt. I dag er den perfekte kandidat til posten som arvtager en ung mand på cirka 35 år, der ud over gode karakterer i skolen og gymnasiet har gået på de fine og anerkendte universiteter i både ind- og udland. Han har desuden samlet masser af praktisk erfaring, og før han skal overtage familievirksomheden, har han i en årrække arbejdet i en beslægtet eller konkurrerende koncern, fortæller erhvervspsykologen Stig Kjerulf. Som rådgiver for flere af de øverste danske topchefer kender han til problematikken indefra. Han forklarer, at man som arvtager skal være forberedt på et livslangt psykologisk pres, som ikke engang holder op, når faderen eller grundlæggeren dør. - De arvtagere, jeg kender, taler ofte om, at de skal være bedre end forgængeren, og de føler det, som om virksomhedens grundlægger rent mentalt stadig sidder med ved bordet, når de store beslutninger skal tages. Bedre bliver det ikke, hvis der i foyeren endnu hænger store oliemalerier af stifteren, eller hans kontor står uberørt hen. Det er også disse symbolske ting, mange af dem må kæmpe med, siger Stig Kjerulf. Det handler om personlighed, og hvis ikke man er af den rette støbning, er der ikke meget at stille op, forklarer han. - Hvis de afgørende entreprenøregenskaber ikke er til stede eller er blevet opdyrket og udviklet, er man tabt på forhånd. Det er man såmænd også, hvis arvemassen hælder til de kreative evner frem for forretningssansen. Så har man for alvor et problem, mener Stig Kjerulf. Han kender til historier om børn, der er blevet tvunget ind i familievirksomheden mod deres ønske. Og det ender aldrig godt. Der skal være en stålsat vilje, og de faglige kvalifikationer må der ikke være tvivl om. Derfor ser han også flere tilfælde, hvor familiens arving ikke er kommet til fadet, men hvor der i stedet er blevet ansat en professionel leder, der er hentet ind i virksomheden udefra. Det er de såkaldte kronprinser, der, ifølge Stig Kjerulf, går hen og bliver fremtidens reelle arvtagere. Farvel til familiedynastiet De professionelle kronprinsers indtog i erhvervslivet er endnu et tegn på, at der fremover vil blive langt færre af de klassiske familiedynastier, hvor topposten går i arv mellem generationerne. Det vurderer Ole Lange, der er professor i virksomhedshistorie ved Handelshøjskolen i København. - Moderne forretning er blevet så kompliceret, at de professionelle ledere har fået en afgørende betydning. Derfor er de kloge hoveder, der i sin tid grundlagde virksomheden, også blevet meget mere forsigtige med at gøre deres arvinger til deres efterfølgere. De skal i hvert fald bevise deres kunnen først, siger Ole Lange. Han fremhæver, at den naturlige arvefølge mister sin betydning, når virksomhederne bliver til globale koncerner. Det er kun de færreste familiedynastier, der overlever tredje generation. Børnene er simpelthen blevet for priviligerede, forklarer Ole Lange. - Præstationsbehovet hos de yngre generationer er anderledes end hos grundlæggeren. De er måske blevet en smule forkælede i deres opvækst og har ikke det samme drive og den dynamik, som kendetegnede forgængerne. Men det hører også med, at familiemønstret har ændret sig gevaldigt, siger Ole Lange. Mange af børnene har oplevet en far, der aldrig var hjemme, men altid på kontoret. De har i en tidlig alder vænnet sig til, at familie og arbejde flyder ud i ét. Det er en livsform, som nogle af dem ikke finder særlig attraktiv. - Den unge generation er ikke så villig til at ofre hele deres liv på en virksomhed. De har langt større fokus på det, der kaldes "worklife balance". Altså en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv. Derfor overlader de gerne det daglige arbejde til de professionelle, som til gengæld bliver nøje skolet i familiens værdier, traditioner og normer. På den måde videreføres alligevel en særlig arv hos de nye chefer, forklarer Ole Lange. I enkelte tilfælde kan det også være en svigersøn, der skal overtage firmaet. Men de får som regel ikke større line, end hvis det var familiens ældste søn. Kan de ikke klare udfordringerne, er det "ud af klappen med det samme", som Ole Lange formulerer det. Han peger blandt andet på A.P. Møller-Mærsk-koncernen, hvor to af skibsrederens svigersønner fik chancen for at overtage styringen. De blev begge fundet for lette og sorteret fra. Det er et fænomen, som også filminstruktøren Per Fly fik kendskab til, da han i to år bevægede sig rundt i overklassens tætte netværk. - De taler faktisk om "de hvide" og "de blege". Blodfamilien er de hvide, mens svigersønnerne er de blege. Dem skal man passe på, for de er ikke helt til at stole på. Der kan være skjulte motiver, og måske gifter de sig blot med datteren, da det er en vej ind i virksomheden. Arven er et altafgørende tema i de familier, som jeg fik adgang til. Du overlever kun, hvis du er et meget stærkt menneske. Og historien om den unge fyr, der blev misbruger, er dybt tragisk. Heldigvis overlevede han og arbejder i dag som rådgiver for andre misbrugere. Han har afklaret sit forhold til faderen og arven, men det tog mange år, og han betalte en meget høj pris.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...