For kort hukommelse

Fremgang til Enhedslisten på 6,7 procent og til de Radikale på 9,5 procent er ufortjent.

EMNER 20. september 2011 06:00

Årsagerne må søges i to ting. Det er typisk dansk eller måske skandinavisk mentalitet, at man ikke snakker ret meget om den umenneskelige gerning i Norge. Som trøst kaster man sig over nogle partier, uanset deres holdninger. Det så vi ved norske lokalvalg og dansk folketingsvalg med fremgang for disse partier. Enighedslistens nye ledelse har tilsyneladende frasorteret kandidater som Asmaa Abdol-Hamids og andre, som har ultra-religiøse muslimske holdninger. Så er de lidt mere stuerene. Det var den anden årsag til, at 6,7 procent danskere, især førstegangsvælgere, tør stemme på liste Ø. Folk har meget kort hukommelse. Hvis nu Lars Løkke havde udskudt valget til november, som han oprindeligt havde planlagt (formoder jeg), så ville der ikke være ret mange, der huskede Breivik. Sympatibølgen ville have lagt sig, og Enhedslisten og De Radikale ville have haft deres naturlige realistiske stemmeandel. Pia Kjærsgaard har altid hånet VK, og hele DF opfører sig som en flok skarnsknægte. Under hele deres "samarbejde" som støtteparti var de kun ud på "blackmail" af regeringen for at kradse meget og mere for at hævde sig selv uanset, hvordan deres "samarbejdspartnere" blev svækket og kvalt. Man pralede af, at DF har gjort sit, da DF fik fremgang i meningsmålingerne på to procent, og nedgjorde V og K, som om de ikke passede deres job. DF's finansordfører Kristian Thulesen Dahl viste, ved at forlade forhandlingerne aftenen før valgudskrivelse, ikke alene foragt, men super ligegyldighed over for andre. Det viser DF's egensindighed. De kommer til at betale pris for det. Det var den dråbe, der fik bægeret til at flyde over, og Lars Løkke udskrev valg. Det gik ud over Det Konservative Folkeparti. Lars Barfoed fik ikke tid til at fremme sine og partiets værdier for befolkningen. Han løb panden mod muren, i tidsnød søgte han trøst hos De Radikale og lave skatter. DF har den apatiske tendens og tankegang at slå på dem, der ligger på gulvet og forsøger at hævde sig på andres bekostning. En dårlig samarbejdspartner. Nu selv efter valget håner DF sine samarbejdspartnere, det er et meget primitivt instinkt. Det Konservative Folkeparti har en meget fornem og krævende opgave i det danske samfund. Der er værdier, der med S, SF, Radikale og Enhedslistens velsignelse er ved at smuldre. Religion, kirke og kristne værdier er begyndt at synge på deres sidste vers, selv om man næsten afskaffede "De"-tiltaleform, er vi ikke kommet nærmere til hinanden med "du"-tiltaleformen. Forstås i overført betydning. Verden uden for os er i forandring. Det såkaldte arabiske forår ved ingen af os, hvad fører til. De store økonomiske problemer verden over er skabt af venstrepartier med deres letsindige forbrug og gældsætning, som om de fik ordre fra gamle kommunister, for at nedbryde Euroen. Det er en opgave at rette det op, så Danmark ikke ender lige som andre forgældede lande. De Konservative behøver ikke opløse sig selv og starte som et nyt parti, som professor Ditlev Damm eller Morten Messerschmidt (DF), siger, men man burde optræde mere aktivt i medierne, måske med læserbreve mv., og således fokusere og appellere til danskerne om disse værdier og belyse problemstillingen snarere end at tilbagekaste mudder mod DF. Som et ordsprog fra mit modersmål: "Man får ikke andet end møg, hvis man kaster sten på møg".

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...