For lidt bid i de ældre

Flere har påpeget det urimelige i, at tandlægerne ikke har samme status som lægerne. Hvis de offentlige udgifter skal vurderes efter et behovskriterie, så må det være rimeligt, at borgerne har råd til at gå til tandlæge. Almindelige folkepensionister tænker sig om to gange, før de går til tandlæge, fordi regningen hurtigt kan løbe op i et par måneders folkepension. I betragtning af, at fremmede statsborgere får en gratis tandbehandling, når de kommer til Danmark som flygtninge, så er der for lidt bid i de ældre. Gratis læge- og tandlægebesøg bør vær en selvfølge sammen med en så høj folkepension, folkepensionisterne selv har betalt, så de ikke behøver at stå med hatten i hånden på socialkontoret for klare de daglige udgifter. Se til Sverige og Norge. Der skal være mere bid i de ældre. Unødige offentlige udgifter til diverse stærekasser kan nedlægges til fordel for de ældres sundhed. Ole Maisted fhv. folketingsmedlem, formand for De Grå Pantere, Jyllingevej 269, Rødovre maisted@besked.com