EMNER

For lidt initiativ i VK

MAGRE ÅR: Efter syv fede år (2001-2008) kommer 7 magre år (2009-2016). Det kalder på handlekraft fra Folketinget (VK-regeringen gør ikke noget, Fogh og Løkke spekulerer kun i nedskæringer i den offentlige sektor og centralisering af beslutningerne). Vi er nødt til at iværksætte en vækstpakke, der kan sikre, folk kommer helskindet ud af krisen, og at Danmark står styrket efter krisen. Et af de væsentlige elementer skal være målrettet uddannelsestilbud til arbejdsstyrken i nye teknologier, grønne- og automatiseringsteknologier. Man kunne evt. tilbyde virksomheder at sende medarbejderne på kursus i 2 dage i ugen over en længere periode mod at virksomhederne fastholder medarbejder i virksomhedens arbejdsstyrke. Sundhedstilbud til medarbejdere skal også tilbydes. Der skal sættes en forstærket indsats i gang over for ledige og kontanthjælpsmodtagere med henblik på at opkvalificere de lediges faglige og personlige kompetencer og livskvalitet. Fremrykning af offentlige investeringer, der skaber job og projekter er påkrævet for at dæmme op for stigningen i ledigheden er påkrævet nu. Men det vigtigste er at Folketinget iværksætter en vækstpakke hurtigt og helst i går. Der er ikke brug for mere af Foghs regerings venten og laden-stå-til-politik.